DNS er interessant, når man har flere end f.eks. 5 maskiner på netværket og hvis man ikke længere ønsker at kopiere/etc/hosts-filer (SeAfsnit 1.6) rundt til alle maskiner. Har du mange maskiner på netværket, kan du i stedet have en fælles navneserver (eng. nameserver) til at kunne håndtere navneopslag.

Som gennemgående eksempel antager vi her at vi har domænet “intranet” med følgende maskiner. IP-adresserne her er private, dvs. at maskinerne ikke er på internettet. Vi vælger derfor adresser fraTabel 6-6iAfsnit 6.6.

192.168.0.1      linus.intranet    linus
192.168.0.2      alan.intranet     alan
192.168.0.3      richard.intranet  richard
192.168.0.4      eric.intranet     eric

Vi vedtager også at maskinen “linus” skal være DNS-server, og at samme maskine også skal være kendt som “ns.intranet” eller i kort form blot “ns”.

---