ML er et funktionsprogrammeringssprog der har stærkt typetjek med

polymorfi, højereordensfunktioner, funktionsdefinition ved
mønstergenkendelse, håndterbare undtagelser (eng. exceptions),
strikt evaluering og et avanceret modulsystem.  Det betyder at
rigtig mange programmeringsfejl bliver opdaget allerede når man
oversætter et program, ikke først når man kører det.  ML blev
oprindelig (ca. 1974) udviklet som metasprog (meta-language) til
logiske bevissystemer, men sproget viste sig at være særdeles
velegnet til en lang række andre formål.

I dag (2001) findes der to væsentlige varianter af sproget ML:

Standard ML (SML) og Objective Caml (OCaml).  Der findes ganske
omfattende biblioteker af nyttige funktioner til såvel Standard ML (se[http://www.dina.kvl.dk/~sestoft/sml/sml-std-basis.html|SML
Basis Library]) som OCaml.  Desuden har de enkelte implementationer
deres egne udvidelser til f.eks. databaseadgang, generering af
HTML-kode, PNG-billeder, osv.

ML er især udbredt på universiteter og forskningsinstitutioner, og

benyttes i mindre grad i industriel sammenhæng.  I Danmark undervises
der i Standard ML ved blandt andet Danmarks Tekniske Universitet,
Københavns Universitet (DIKU), Aarhus Universitet, Aalborg Universitet
og IT-højskolen i København.

Der findes flere implementationer af SML. Både SML of New Jersey og

 MoscowML giver mulighed for at lege med SML ved en 'læs-beregn-udskriv
 løkke' hvor man interagerer direkte med fortolkeren. Man 
 skriver sine udtryk ind, fortolkerne beregner dem og skriver svaret ud.
 En session med SML kunne derfor se således ud:

Standard ML of New Jersey v110.42 [FLINT v1.5], October 16, 2002-val prim = [18,43,23,10,88];val prim = [18,43,23,10,88] : int list-fun sum []      = 0=| sum (x::xs) = x + sum xs;val sum = fn : int list -> int-val res = sum prim;val res = 182 : int-

Det følgende eksempel forsøger vise en række af de ting der er

 specielle for SML og andre funktionsorienterede sprog. SML udleder
 selv typer for funktioner, og de udledte typer er her indsat over
 funktionsdefinitionerne i kommentarer(* ... *).

Først defineres en funktionmap:

(* Type: ('a -> 'b) -> 'a list -> 'b list *)
fun map f nil = nil
  | map f (x::xs) = f(x) :: map f xs;

Typen fortæller at funktionenmapsom argumenter

 tager en anden funktion der tager et argument af typen'aog returnerer en værdi af typen'b. Det andet argument tilmaper en liste hvor elementerne har typen'aog så returnerer map en liste af elementer af
 typen'b. Men hvad er'aog'b?

'aer en typevariabel. Hvis man kaldermapmed en funktion der tager et heltal som

 argument vil'ablive bundet til typenint. Dette kaldes
 typepolymorfi.maparbejder bare på lister og er
 ligeglad med hvad funktionenfgør ved
 elementerne.

Funktionen er defineret med mønstergenkendelse. Det vil sige at der

 er listet en række tilfælde af definitionen op hvor SML så vil
 vælge den første der passer.nilog(x::xs)er mønstre som SML sammenligner med hvad
 funktionen bliver kaldt med.niler den tomme
 liste og(x::xs)er en liste hvor det første
 element bliver bundet til variablenxog resten
 af listen bliver bundet til variablenxs.

::er en infix-operator der laver

 listesammensætning.maptager altså en funktion
 og en liste og udføre funktionen på alle elementerne i listen. Damaptager en anden funktion som argument kaldes
 den en højereordensfunktion.

Følgende enkle funktion tager et heltal og ganger det med 2:

(* Type: int -> int *)
fun double n = 2 * n;

Ikke noget specielt her.

Nu vil vi så anvende ovenstående to funktioner til at lave en

 funktion der tager en liste af heltal og fordobler dem:<code>(* Type: int list -> int list *)

val doublelist = map double;</code>

Bemærk at vi her brugervalog ikkefun. Det er fordi vi egentligt ikke laver en ny

 funktion men tildeler navnetdoublelisten værdi
 (funktioner er nemlig lige så meget værdier som heltal er).

Det næste man bemærker er atmapkaldes med kun

 et argument. Menmaphavde da to argumenter?
 Dette kaldes 'currying'. Vi kaldermapmed det
 første argument, det returnerer en funktion der tager resten af
 argumenterne.

Vi kunne også have undladt at definere funktionendoubleog bruge en anonym funktion:

(* Type: int list -> int list *)
val doublelist = map (fn x => 2 * x);

Den slags anonyme funktioner bruges ganske ofte i SML.

SML indeholder ikke de løkkestrukturer man normalt bruger. Skal man beregne noget iterativt bliver man

 derfor nødt til selv at lave nogle funktioner der klarer det for
 sig. Man kunne for eksempel bruge følgende funktion:<code>(* Type: ('a -> 'a) -> int -> 'a -> 'a *)

fun iterate f 0 x = x

| iterate f i x = iterate f (i-1) (f x);</code>

iteratetager en funktionfog udfører den et antal gange på værdienx.

---