Operativ Systemer, (OS)

Eftersom Microsoft Windows og apple's OS nærmest ikke på nogen måde kán gøres “privacy compliant” pga forretningsmodellerne er det eneste reelle alternativ en Linux distro. (og visse Unix og BSD)

Find din foretrukne distro En meget gennemført database over forskellige distro'er og deres formål findes på Distrowatch med beskrivelser af de distro'ers funktionalitet og formål. I søgefunktionen kan man opstille en mængde kriterier som vil give et udvalg af Distro'er som afspejler dine valg.

De fleste størrer mainstream Distro'er er særdeles veldokumenterede, specielt dem der betegner sig som “Enterprice Linux” som f.eks. Redhat og SUSE og deres community versioner; Fedora og OpenSuse. For Debian og debian-baserede distro'er læner deres dokum4entation sig nok mere op ad Debian og deres egen dokumentation afdækker specialiteterne.

Derudover findes der en række guides/tutorials/learnig-materials der dækker “alle” generelle emner som er mere eller mindre fælles for de fleste distro'er.

Se liste her Distro-dokumentation

Linux findes i to “hoved-varianter”; Deb(debian) og Rpm(Redhat Pakage manager) baseret, som angiver basis for distro'ens installations-type; (ligesom .exe for windows) Når man downloader software til sit linux system skal typen passe for at man kan installere softwaren korrekt.

Deb-pakker til debian systemer og Rpm-pakker til Rpm systemer, og det vil ofte fremgå af den side man downloader softwaren fra med links til versioner af de to typer.

Ofte er der også links til specifikke distroer som f.eks. RHEL/fedora, Suse/opensuse (RPM-pakker) eller Debian/ubuntu/mint (DEB-pakker). Alternativt kan det forekomme at de binære filer er pakket i Tar-filer som er en pakket version (tilsvarende til zip, der oftest benyttes i windows-miljø'er)

Det forekommer også at der linkes til Distroens pakkemanager, hvor softwaren vedligeholdes af distroens egne maintainere i et repository.

En stor del af distroer har deres egne software/pakke-managere som er et software katalog, hvor man nemt udvælger de softwarepakker som installeres som “one-click install”. Dette angives f.eks. ved at pakken har “yum-format”, (.yum) eller andet alt efter hvilken pakke-manager det er.

Når man kommer fra windows-økosystemet, tror mange sikkert at “softwarestore” er opfundet af ms men det har “altid” været en del af linux-verdnen - længe før central softwarestyring var muligt i windows.

F.eks. i S.u.S.E. (nu kaldet SUSE) hvor “yast” (Yet Another Setup Tool) altid har haft den del som en af de primære funktioner. (SUSE er den ældste Linux med en proffesionel gren, og firmaet S.u.S.E er skabt i 1992 i Tyskland)

Gnu/Linux Linux filosoffer kommenterer ofte når der nævnes Linux i bred forståelse (som her) at den korrekte betegnelse er Gnu/Linux, af tekniske/filosofiske/historiske årsager..

Selvom .Deb og .rpm pakker er de mest forekomne formater, findes der også andre typer af installationsmetoder. Det kan være formater som f.eks. Snap eller flatpack, som ikke er helt “native” til den valgte distro, men benytter sig af “containere” eller andre metoder til afvikling af softwaren. Nogle software udgivelser lister native installationer til specifikke distro'er sammen med generelle pakker der kan afvikles på “alle” distroer.

Der kan så være fordele og ulemper ved at vælge den ene frem for den anden. Se evt flg. opslag på reddit om flatpack op mod native pakker, hvor det angives at

“Fordelene ved at bruge dem er, at flatpaks ofte er mere opdaterede end deres distributionspakkede versioner, og de er nogenlunde isolerede fra basisystemet. Ulemperne er, at de ikke administreres sammen med resten af ​​dine systempakker, kan have langsommere starttider, lejlighedsvis have tilladelsesproblemer og optage mere plads.”

Derudover kan java og windows programmer ofte afvikles på din Linux distro via deres Linux moduler som sørger for afviklingen. Java er grundlæggende lavet til at kunne afvikles “hvor-som-helst” via afviklingsmotoren (JVM) og windows programmer afvikles via “Wine”

Hvor Deb/Rpm er linux systemets tekniske basis for software installation og management, og oftest bruges som hovedelement til at beskrive distroens basisfunktionalitet, så er det ligegyldigt for den daglige brug af systemet i forhold til UX (UsereXperience); altså hvordan det virker set fra brugerens synsvinkel.

Der hvor den store forskel ligger for en ny bruger er oftest i “desktop-layout” og her er der også flere varianter, faktisk mange flere end for hovedtyperne. De mest fremherskende er gnome, kde og XFCE, men der findes mange afarter der oftest baseres på gnome eller kde.

Uanset om man systemmessigt vælger en .Deb eller .Rpm-baseret distro, findes de oftest med mulighed for nemt at vælge sin favorit desktop-variant, under installationen af distro'en men distroen har altid en “default desktop” som installeres hvis man ikke vælger noget andet, og det vil oftest være den der kendetegner distro'en helt overordnet.

Skulle man få lyst til at skifte til en anden desktop end den man har, er det “altid” muligt, men der kan være forskel på hvor nemt det er, og hvor meget det påvirker basissystemet.

Ofte vil det også være muligt at installere programmer som egentligt “hører til” en anden desktop, og afvikle programmet under en anden desktop.