Installationstyper

I nedenstående er metoderne for SUSE/OpenSuse brugt som eksempel, men tilsvarende metoder findes for mange andre distroer.

Der er grundlæggende tre måder at få et SUSE-system på en maskine, og de adskiller sig på et vigtigt punkt: om der overhovedet køres en “installation” eller bare kopieres færdigt indhold til disken.

Du booter maskinen fra et ISO-medie (USB/CD/DVD) og gennemgår den interaktive installer (klassisk YaST, eller den nyere Agama i SLES 16 / openSUSE Tumbleweed). Du vælger selv sprog, partitionering, software, brugere osv.

Fordele

• Maksimal fleksibilitet – du kan tilpasse alt undervejs og reagere på særlig hardware
• Ingen forberedelse nødvendig – bare ISO'en på en USB-stick
• God til enkeltmaskiner, test, undervisning og fejlfinding

Ulemper

• Langsom (pakker installeres fra bunden, typisk 20–60+ min.)
• Fejludsat og ikke reproducerbar – to “identiske” maskiner ender næsten aldrig 100 % ens
• Kræver tilstedeværelse ved maskinen; umulig at skalere til mange systemer

Her køres ingen installer. Et færdigbygget diskimage (raw/qcow2/VHD, Live-image, cloud-image osv.) skrives blot til disken med fx dd, et imaging-værktøj eller i en cloud/hypervisor. Første-boot-konfiguration klares af mekanismer som cloud-init, Combustion eller JeOS Firstboot. Fordi indholdet kopieres 1:1, er resultatet altid bitidentisk.

Fordele

• Ekstrem hurtig deployment – sekunder/minutter, ikke en hel installation
• 100 % reproducerbart og idempotent – alle maskiner bliver eksakt ens
• Idéalisk til VM'er, cloud, skrivebordsvisning af “golden master” og driftskritiske miljøer
• Testet image = testet system; ingen risiko for at en installer træffer andre valg end planlagt

Ulemper

• Images skal bygges og vedligeholdes (rebuild ved patch-niveauer – medmindre man bruger read-only/transactionelle systemer som MicroOS)
• Mindre fleksibel per maskine: partitionering, bootloader og ofte kerne er “bagt ind”
• Hardwarenært: et image kan kræve tilpasning til nyere hardware/UEFI, og maskine-specifik konfiguration skal (altid) ske efter deploy
• Rå image-copy registrerer ikke automatisk licens/registrering pr. system (relevant for SLES)

Dette er en profilstyret, uovervåget installation – der køres stadig en installer, men den styres af en konfigurationsfil i stedet for af en person:

• AutoYaST (SLES 15 og tidligere; bredt understøttet i openSUSE): et XML-profil (“autoinst.xml”) beskriver partitionering, netværk, software, brugere m.m., og maskinen installerer sig selv unattended. Se AutoYaST Guide.
• Agama autoinstallation (SLES 16 / nyere openSUSE): afløser AutoYaST med JSON/Jsonnet-profiler og er i vid udstrækning bagudkompatibel med AutoYaST-profiler. Se Agama automated installation.
• KIWI: er ikke i sig selv en installer, men SUSE's image-byggeværktøj – det bygger netop de præ-fabrikerede appliances/images fra ovenstående afsnit (live-ISO, preload-images, cloud-images). Se SUSE kursusbeskrivelse (SLE211) og SLES Deployment Guide. KIWI + AutoYaST/Agama-profiler kombineres ofte: AutoYaST installerer mange maskiner, eller KIWI bygger et preload-image, som rulles ud automatisk.

Fordele

• Skalerbar masse-deployment uden manuel indsats (PXE-boot + profil = hundredvis af maskiner)
• Profiler er tekstfiler: versionstyres, reviewes og genbruges
• Fleksibel pr. maskine: profiler kan indeholde regler, så forskelligt hardware får forskellig opsætning
• Registrering, repos og tilføjede produkter kan styres i profilen under installationen

Ulemper

• Høj opstartsomkostning: profilerne skal skrives, valideres og testes (AutoYaST-XML er notorisk omfangsrigt)
• Installationstiden er stadig som en almindelig installation (pakker hentes og installeres hver gang)
• Profiler skal vedligeholdes ved hver ny SUSE-version; Agama er ikke 100 % drop-in-kompatibel med AutoYaST
• Fejlsøgning kræver indsigt i profiler og boot-mekanismer (PXE, DHCP osv.)

• Én maskine eller specialløsning → manuel installation fra USB.
• Mange identiske maskiner / virtuelle maskiner, hvor hastighed og ensartethed vejer tungest → præ-fabrikeret image (bygget med KIWI).
• Mange fysiske maskiner, der skal installeres “rigtigt” og kan variere i hardware og rolle → AutoYaST/Agama-profiler, evt. kombineret med KIWI-images til specialiserede roller.