User Tools

Site Tools


linuxbog:c:repraesentation-af-data
Linux - Friheden til at programmere i C: Programmering med GNU/Linux; Version 2.0.20041104 - 2020-12-31
forrige Kapitel 1. Repræsentation og modeller næste

1.2. Repræsentation af data

Hvis du ved en masse om computere, så vil du nok finde dette afsnit overflødigt. Spring straks videre!

En computer kan bruges til tekstbehandling, styring af produktionsmaskineri, til teleudstyr, og, selvfølgelig, til den “klassiske” lommeregner. Hvor kommer denne fleksibilitet fra? Fra programmøren, eller mere korrekt: De forskellige applikationer af computerteknikken beror på muligheden for at repræsentere information af mange forskellige typer ved hjælp af elektriske spændinger.

Konstruktøren af en harddisk bestemmer f.x., at når man sætter strøm på ledning 77, så er det en besked til harddisken om, at den skal begynde en read-operation.

De, der konstruerer computeren, bestemmer, hvad de forskellige elektriske signaler skal få de forskellige dele af maskineriet til at udføre. Når han én gang har bestemt, at ledning 77 er read-request, og maskinen er bygget efter hans anvisninger, så er vi bundet af denne mening med signal 77, men det kan altså laves om - næste gang, vi konstruerer et harddisk interface.

Den ene dag repræsenterer bit nummer 1000017 en kerne i en tomat, næste sekund måske et punktum på en skærm, og næste dag kunne den være en del af en ordre til en harddisk.

Hvis du vil i dybden med forståelse af computerens virkemåde og muligheder, kan du læse for eksempel Joseph Weizenbaum's “Computer Power and Human Reason”.

Datarepræsentation handler om teknikker til at repræsentere forskellige typer af objekter. For programmøren er det vigtigere at spørge, hvilke informationer, det egentlig er interessant at repræsentere. Det kan computeren ikke finde ud af uden kyndig vejledning fra programmører!

Hvordan vælger vi at repræsentere en tomat, hvad vælger vi at se? Er det prisen, der interesserer os? Vægten? Udseendet? Surhed? Arvelige egenskaber? Vi vælger ud fra en idé om, hvad vi vil med objektet.


forrige hjem næste
Repræsentation og modeller op Repræsentation af tal
linuxbog/c/repraesentation-af-data.txt · Last modified: by 127.0.0.1

Except where otherwise noted, content on this wiki is licensed under the following license: CC Attribution-Share Alike 4.0 International
CC Attribution-Share Alike 4.0 International Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki

Brug af AI : Al tekst kán være uddrag af AI genereret tekst og kan være fejlbehæftet.
AI kan lave fejl og det kan mennesker også, men al tekst er gennemgået af et menneske for fejl, og personlig bias kan være tilføjet.