wiki.smarken.dk

Ophavsret © 2003-2005 Forfatterne har ophavsret til bogen, men udgiver den under “Åben dokumentlicens (ÅDL) - version 1.0”.

Indsigt i valg af distribution.

Indholdsfortegnelse Forord1.Forord2.Linux-bøgerne3.Ophavsret4.Typografi1.Arch Linux1.1.Målgruppe1.2.Installation1.3.Installation af ekstra programmel1.4.Brug1.5.Samlet vurdering2.Debian2.1.Målgruppe2.2.Installation2.2.1.Installation via netværk2.2.2.Opsætning af apt2.2.3.Opsætning af X2.2.4.Sikkerhedsopdateringer2.3.Debian Testing og Debian Unstable?2.4.Killer-feature2.5.Konklusion3.Gentoo3.1.Målgruppe3.2.Installation3.3.Installation af ekstra programmel3.4.Killer-feature3.5.Konklusion4.Linux From Scratch4.1.Hvad er Linux From Scratch?4.2.LFS – Hvorfor?4.3.LFS – Hvordan?4.4.Konklusion5.Mandrake5.1.Målgruppe5.2.Installation5.3.Brugen af Mandrake5.4.Administration af software5.4.1.Ekstra software til Mandrake5.5.Killer feature5.6.Samlet vurdering af Mandrake6.Onebase Linux6.1.Målgruppe6.2.Installation6.3.Efter den grundlæggende installation6.4.Pakkesystemet6.5.Killer-feature6.6.Vurdering af Onebase7.Puppy Linux7.1.Målgruppe7.2.Installation7.2.1.Puppy's /root partition7.3.Brugen af Puppy Linux7.4.Tilpasning af Puppy7.5.Killer-feature7.6.Samlet vurdering af Puppy Linux8.Red Hat/Fedora8.1.Målgruppe8.2.Installation8.3.Brugen af Red Hat/Fedora8.4.Installation af ekstra programmel8.4.1.Automatisk afhængigheds-håndtering8.5.Killer-feature8.6.Samlet vurdering af Red Hat/Fedora9.Slackware9.1.Målgruppe9.2.Installation9.3.Brugen af Slackware9.4.Samlet vurdering af Slackware10.openSUSE/SUSE Linux Enterprise10.1.Målgruppe10.2.Brugen af SUSE10.3.Installation af ekstra programmer10.4.Killer-feature11.Damn Small Linux11.1.Målgruppe11.2.Installation11.3.Brugen af Damn Small Linux11.4.Samlet vurdering af Damn Small Linux12.Dappix og Knoppix12.1.Målgruppe12.1.1.Dappix er en dansk Knoppix12.2.Installation12.2.1.Fra Knoppix til Debian12.3.Brugen af Knoppix og Dappix12.4.Samlet vurdering af Knoppix/Dappix13.Slackware-Live13.1.Målgruppe13.2.Ibrugtagning13.3.Installation af ekstra programmel13.4.Killer-feature13.5.Prøvekørsler med forskelligt isenkram13.6.Konklusion14.FreeBSD14.1.Hvem er målgruppen for FreeBSD14.2.Installation14.2.1.Hvilken version skal man vælge?14.2.2.Installation via netværk14.2.3.Ports Collection14.2.4.X-opsætning14.2.5.Disk-problemer14.3.Brugen af FreeBSD14.3.1.Andre eksempler på forskelle på Linux og FreeBSD14.4.Installation af ekstra programmel14.4.1.Sikkerhedsupdateringer med freebsd-update14.4.2.Opgradering af FreeBSD med cvsup14.5.Killer-feature14.6.Samlet vurdering af FreeBSD15.Hurd15.1.Målgruppe15.2.Installation15.3.Brugen af Hurd15.4.Samlet vurdering af Hurd16.NetBSD16.1.Hvad er NetBSD16.2.Målgruppe16.3.Installation16.4.Daglig brug af NetBSD16.5.Konklusion17.OpenBSD17.1.Målgruppe17.2.Installation17.2.1.Lidt om disklayout17.3.Efter den grundlæggende installation17.4.Flere programmer - ports systemet17.5.OpenBSD i dagligdagen17.6.Killer Feature17.7.Samlet vurderingA.Revisionshistorie for bogenStikordsregister Figurliste 1.ÅDL1-1.Arch Linux-logoet2-1.Debians logo3-1.(Også) med Gentoo kan man oversætte alle programmer5-1.Mandrakes logo6-1.Onebase Logo6-2.Onebase XFree86 Login6-3.Fluxbox med Dillo browser og xterm7-1.Puppy Linux' logo8-1.Red Hat logo8-2.Fedora Hat logo8-3.Red Hat opsætningsprogram9-1.Slackware10-1.SuSE logo10-2.SUSE opsætningsværktøj YaST, her vises oversigten over moduler11-1.Damn Small Linux opstartsskærm11-2.Damn Small Linux kører Fluxbox11-3.Damn Small Linux hvor Fluxbox får "enhancements". I terminalvinduet (rxvt) ses hvordan man laver skærmskud med forsinkelse.12-1.Knoppix logo12-2.Knoppix/Dappix giver en KDE desktop, hvor alt køres fra cdrom12-3.Ved opstart af Dappix er der mulighed for at lave en masse tilvalg12-4.Man kan gemme opsætning af netværk, postprogram og egne filer14-1.FreeBSD logo14-2.FreeBSD installationsprogrammet15-1.The Hurd fra GNU15-2.GNU17-1.OpenBSD Logo—-