wiki.smarken.dk

Imperativ programmering – eller “programmering i bydemåde” – er nok

den mest anvendte form for programmering. Helt kort beskrivet
betyder det at man fortæller computeren hvad den skal gøre – I
modsætning til deklarativ programmering hvor man blot beskriver
problemet.

Et computerprogram er en model af en del af den virkelige verden

som du kan bruge til at efterligne en del af den virkelige verdens
opførsel. Jo mere detaljeret modellen er, des mere præcist kan du
forvente efterligningen er. Klimamodeller tager for eksempel så
mange data som muligt med for at forudse klimaudviklingen længere
ud i fremtiden og mere præcist.

Inden i computeren bliver alle disse informationer (også selve

programmerne) repræsenteret som nuller og et-taller, men
programmerne behandler de forskellige informationer forskelligt alt
efter hvilke typer oplysninger de repræsenterer. Et computerprogram
er ikke bare en simpel opskrift; det behandler informationer
forskelligt, alt efter hvilke virkelige objekter de repræsenterer, og
hvilke aspekter af disse objekter vi er interesserede i.

De eksempler der præsenteres i dette kapitel, kan også findes oversat

til forskellige programmeringssprog i bogens eksempelsamling der
kan hentes fra[http://www.linuxbog.dk/program/eksempler/|http://www.linuxbog.dk/program/eksempler/].

Når du programmerer, vil du ofte have brug for at lagre

mellemresultater undervejs i programmet. Det kan for eksempel være
navnet på en person eller det tidspunkt der sidst blev trykket på en
tast. Hvis disse mellemresultater skal kunne opdateres undervejs
mens programmet kører, vil man opbevare dem i et objekt hvis indhold
kan variere – en variabel.

Resultater der blot findes en gang for alle, og dernæst blot skal

bruges, opbevares i et objekt hvis indhold ikke kan ændres – en konstant.

Bemærk at hvis du programmerer i et rent funktionsorienteret sprog,

vil der ikke som sådan være nogle variable, da alt er resultater fra
eller argumenter til funktioner.