User Tools

Site Tools


linuxbog:wm:wm-displaymanagers
Linux - Friheden til at vælge grafisk brugergrænseflade: Version 1.2.20050118 - 2020-12-31
forrige næste

Kapitel 6. Displaymanagers

6.1. XDM

XDM er den oprindelige displaymanager og er dermed den mindste fællesnævner for hvad en displaymanager skal kunne. XDM følger med som en del af XFree86 og har ingen afhængigheder ud over standardbiblioteker. XDM implementerer ikke overflødige ting, det er en displaymanager og ikke andet.

Den mest synlige opsætningsmulighed er at XDM kan sætte et logo ind i login-boksen og XDM giver ikke brugeren andre smarte valgmuligheder end at skrive sit brugernavn og kodeord.

Figur 6-1. XDM login-billed

{linuxbog:wm:xdm.png}

Selv ikke den lyseblå baggrundsfarve tager xdm sig af. Den bliver lavet fra et shell-script xdm kalder under opstarten.

6.1.1. Opsætning af XDM

Opsætningen af XDM foregår i en række tekstfiler, der normalt vil være placeret i/etc/X11/xdm. Den primære opsætningsfil erxdm-config. I den er der henvisninger til hvad de andre opsætningsfiler hedder samt hvordan XDM opfører sig som displaymanager

Ud over henvisninger til de andre filer er det vigtigste i denne fil at man kan slå muligheden for at skulle lege displaymanager for andre maskiner ved at sætte XDM til at lytte på port 0.

! SECURITY: do not listen for XDMCP or Chooser requests
! Comment out this line if you want to manage X terminals with xdm
DisplayManager.requestPort:     0

Udseendet af ens loginbilled kan styres fraXresourcesHer kan man sætte op hvad den skal skrive, hvilke skriftsnit der skal bruges og man kan sætte et logo på.

xlogin*greeting: Velkommen til hven.sslug.dk
xlogin*namePrompt: \040\040\040\040\040\040\040Login:

xlogin*fail: Login incorrect

xlogin*logoFileName: /etc/X11/xdm/pixmaps/sslug.xpm
xlogin*greetFont: -adobe-helvetica-bold-o-normal--14-140-75-75-p-82-iso8859-1
xlogin*font: -adobe-helvetica-medium-r-normal--12-120-75-75-p-67-iso8859-1
xlogin*promptFont: -adobe-helvetica-bold-r-normal--12-120-75-75-p-70-iso8859-1
xlogin*failFont: -adobe-helvetica-bold-r-normal--12-120-75-75-p-70-iso8859-1

Så findes der en række shell-scripts som XDM kører på forskellige tidspunkter

  • Xsetup: Udføres når XDM laver en login-skærm
  • Xstartup: Udføres, som root, når en bruger har logget ind
  • Xsession: Udføres, som brugeren der har logget ind, efterXstartup
  • Xreset: Udføres, som root, når en brugers session afsluttes

Normalt kører man en xconsole fraXsetupog man kan også skifte farve fra X11-grå med programmet xsetroot

XstartupogXresetkan bruges til at sørge for at man kan se at brugeren er logget ind. Dette kan gøres med programmet sessreg der vedligeholder utmp- og wtmp-filer.

Xsessionkan sætte noget standardopsætning op. Den bør altid slutte med at udføre brugerens egen$HOME/.xsessionsom kan starte en windowmanager op.

6.1.2. Er XDM stadigvæk brugbar?

Det første man skal overveje er hvor tit man egentlig arbejder på selve login-skærmen? Det er ikke ret ofte. Derfor gør det ikke særlig meget at den ikke har så mange fancy features.

Så skal man overveje hvad man mangler? Man kan måske mangle en pæn knap der siger 'luk maskinen ned' hvis det er en arbejdsmaskine. De shell-scripts XDM bruger giver dog en fleksibilitet der gør sådan en knap let at lave.

Jeg vil derfor absolut mene at XDM stadig er brugbar som displaymanager.


forrige hjem næste
KWM og KDE Revisionshistorie for bogen
linuxbog/wm/wm-displaymanagers.txt · Last modified: by 127.0.0.1

Except where otherwise noted, content on this wiki is licensed under the following license: CC Attribution-Share Alike 4.0 International
CC Attribution-Share Alike 4.0 International Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki

Brug af AI : Al tekst kán være uddrag af AI genereret tekst og kan være fejlbehæftet.
AI kan lave fejl og det kan mennesker også, men al tekst er gennemgået af et menneske for fejl, og personlig bias kan være tilføjet.