| Linux - Friheden til at vælge grafisk brugergrænseflade: Version 1.2.20050118 - 2020-12-31 | ||
|---|---|---|
| forrige | næste | |
Kapitel 3. Rene WM'er
3.1. 9wm
9wm er en ældre sag. Den første udgave er fra 1994. Ideen med 9wm er at emulere udseende og opførsel fra windowmanageren i operativsystemet Plan 9 (den hedder i øvrigt 8½, men det er en anden sag)
3.1.1. Installation
Der eksisterer RPM-pakker til Red Hat rundt omkring, men enten er det ikke nyeste version (der under alle omstændigheder er nogle år gammel), eller også fungerer de ikke. Det letteste er at hente kildeteksten fra[http://sources.isc.org/x/window-managers/9wm-1.1.tar.gz|http://sources.isc.org/X/window-managers/9wm-1.1.tar.gz].
9wm er så gammel at den ikke kan bygges med ./configure && make && make install som ellers er normalt i dag.
I stedet skal man bruge xmkmf . Såfremt den ikke er installeret, kan den formodentlig findes i pakken XFree86-devel.
Man bør ikke have hjemmeoversatte programmer liggende og flyde blandt de programmer der er installeret med RPM/DPKG. Derfor bør man indsætte et par linjer ekstra i den ellers ret minimalistiskeImakefile:
DESTDIR = /usr/local BINDIR = /bin MANDIR = /man
Herefter udføres disse kommandoer:
xmkmf make su make install
9wm er ikke fyldt med features og sjove indfald. Nærmest tværtimod. 9wm kan to ting:
- Starte et specifikt program ( 9wm -term “PROGRAMNAVN” )
- Afslutte sig selv ( 9wm exit )
PROGRAMNAVNkan være hvad som helst, men det er selvfølgelig praktisk at lade den starte en xterm, hvorfra man så kan starte andre programmer. Hvis man ikke angiver hvilket program der skal startes vil den prøve at starte xterm.
I.xsessionindsættes:
#!/bin/bash exec /usr/local/bin/9wm -term "xterm -ls"
FigurFigur 3-1viser 9wm med en xterm og menuen.
Figur 3-1. 9wm
{linuxbog:wm:9wm_full_screen.png}
3.1.2. Brug af 9wm
Der er ingen rammer eller bjælker man kan hive fat i for at flytte vinduer eller ændre størrelse på vinduer. Alt foregår via menuen der kan nås ved trykke højre museknap ned, og holde den nede. I øvrigt bruges højre museknap til alle operationer.
- Ny terminal : Vælg New fra menuen. Angiv hvor terminalen skal placeres
- Flytte et vindue : Vælg Move fra menuen. Marker det vindue der skal flyttes. Angiv hvor det skal flyttes hen.
- Ændre størrelse på et vindue : Vælg Reshape fra menuen. Marker det vindue der skal ændres på. Angiv den ønskede størrelse på vinduet.
- Luk et vindue : Vælg Delete fra menuen. Marker det vindue der skal lukkes. Læg mærke til at dette svarer til at bruge kommandoen xkill .
- Gem et vindue : Vælg Hide fra menuen. Marker det vindue der skal gemmes væk.
3.1.2.1. En menu mere
Vil man have en decideret menu til at starte programmer fra kan man prøve 9menu. Den kan findes påftp://ftp.comintern.ru/pub/unix/X11/plan9/.
9menu-1.5.shar.gzer en zippet shar-fil. Dvs. et script med indbygget binær kode.
Lav et katalog til kildeteksten - pak ud - kør shar-filen:
mkdir 9menu gzip -d 9menu-1.5.shar.gz cd 9menu sh ../9menu-1.5.shar
På Red Hat 8 vil den ikke oversætte med det samme, men hvisMakefileændres til følgende går det uden problemer:
# Makefile for 9menu.
#
# Edit to taste
#
# Arnold Robbins
# arnold@skeeve.atl.ga.us
CC = gcc
CFLAGS = -g -O
SEARCHLIBS = -L/usr/X11R6/lib
LIBS = -lX11
9menu: 9menu.c
$(CC) $(SEARCHLIBS) $(CFLAGS) 9menu.c $(LIBS) -o 9menu
Herefter køres make , og den nye binære fil kopieres på plads:
make su cp 9menu /usr/local/bin
9menu har ingen opsætningsfil, men skal sættes op i.xsession:
#!/bin/bash xsetroot -solid black oclock -fg gold -bg black -jewel red -bd white -geometry -0-120 & xload -geometry 120x120-0-0 -highlight gold -bg black -fg gold & 9menu -geometry -0+0 \ EMACS:emacs \ GV:gv \ Netscape:/usr/local/netscape/netscape \ Evolution:evolution \ Galeon:galeon \ Gaim:gaim \ Terminal:"xterm -ls" \ "SSLUG ssh":"xterm -e ssh -t gw ssh sslug" \ ScreenShot:"xwd|display" \ Exit:"9wm exit" & exec /usr/local/bin/9wm -term "xterm -ls"
Her sættes baggrunden til sort, et ur og xload startes i nederste højre hjørne og 9menu startes i øverste højre hjørne. Et par programmer fra menuen er også startet:
Figur 3-2. 9wm
{linuxbog:wm:9wm_med_9menu_full_screen.png}
