User Tools

Site Tools


linuxbog.old:program:sprog-java
Linux – Friheden til at programmere: Version 2.5.20050330 – 2020-12-31
forrige Kapitel 2. Vælg et sprog næste

2.15. Java

Java er et initiativ til at skabe et programmeringssprog der kan køre

på flere styresystemer. Det er udviklet af Sun Microsystems der i 1991
arbejdede med at designe et programmeringssprog der var velegnet til at
skrive programmer til fremtidens telefoner, fjernsyn, opvaskemaskiner og
andre elektroniske apparater.

Det er langtfra det eneste sprog der er designet til den slags opgaver,

men med en blanding af held og god markedsføring er det lykkedes at udbrede
sproget.

Med udbredelsen af internettet blev Java samtidigt meget udbredt fordi

Sun parallelt med selve sproget har udviklet og udbredt deres version af
en //virtuel computer// , bl.a. i webbrowsere. Indlejringen
af Suns virtuelle computer i webbrowserne tillader at småprogrammer
(på engelsk "applets") kan lægges ind i en hjemmeside.

Fortalere for Java mener at “Java er et enkelt, objektorienteret,

robust, netværksorienteret, platformuafhængigt, sikkert, fortolket,
højtydende, flertrådet og dynamisk sprog" (citat fra Sun).

Samtidig mener Sun dog ikke at sproget er sikkert nok til at man kan bruge

det til alvorlige ting som medicinsk udstyr, flyvemaskiner,
trafikstyringssystemer og kernekraftværker. Og i virkeligheden rækker
platformuafhængigheden ikke længere end at et Java-program ikke samtidig
kan køre hurtigt og korrekt på en almindelig pc.

Det der ofte præsenteres som Javas hovedstyrke, har længe også kunne ses som

dets vigtigste hæmsko. Indtil for nylig fandtes der ikke en oversætter der
kunne oversætte programmer til maskinkode til en //virkelig// computer. Hvad angår Linux er det problem nu
løst, så man ikke længere er tvunget til at oversætte sine programmer til
maskinkode til en //virtuel// computer, "the Java Virtual Machine" (JVM). Programmer til JVM vil, selvom
Java-programmet egentlig ér oversat, skulle //fortolkes// når programmet køres. Det
betyder på den ene side at det oversatte program kan køre på alle systemer
der har et program der kan fortolke maskinkode til JVM, men på den anden
side betyder det også at Java-programmer i al almindelighed er langsommere
end andre programmer.

GCC kan oversætte Java.

C++, men uden en del af fejltagelserne i C++' design…

Et enormt udvalg af biblioteker der fungerer ens på alle styresystemer…


forrige hjem næste
Haskell op Lisp
linuxbog.old/program/sprog-java.txt · Last modified: by 127.0.0.1

Except where otherwise noted, content on this wiki is licensed under the following license: CC Attribution-Share Alike 4.0 International
CC Attribution-Share Alike 4.0 International Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki

Brug af AI : Al tekst kán være uddrag af AI genereret tekst og kan være fejlbehæftet.
AI kan lave fejl og det kan mennesker også, men al tekst er gennemgået af et menneske for fejl, og personlig bias kan være tilføjet.