Jay Lattas citat blander to ting sammen: den lovpligtige 112-baserede eCall (som han har ret i er obligatorisk) og generel “connected car”-sporing (som hans påstand om “GPS tracking aktivt forbundet til netværket” dækker over – det gælder kun private services, ikke 112-eCall).

• Forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 kræver 112-baseret eCall i alle nye bilmodeller (person- og lette varevogne) fra 31. marts 2018. Det er en typegodkendelsesforordning – bilen skal have systemet installeret, ikke nødvendigvis aktivt spore noget.
• Den suppleres af Implementeringsforordning 2017/78 (bl.a. regler om privatliv og databeskyttelse) og Delegeret forordning 2017/79 (tekniske krav og test).

Vigtig korrektion: Kommissionen fremhæver selv, at der er udbredt misforståelse om, at eCall skulle spore bilen løbende – sådan virker det ikke. 112-eCall er “sovende” og sender først data, når den udløses automatisk ved et uheld eller manuelt af føreren.

Ved et opkald sendes kun et “Minimum Set of Data” (MSD) efter standarden EN 15722. Forordningen fastslår udtrykkeligt: No additional data shall be transmitted. MSD indeholder:

• Position (breddegrad/længdegrad), kørselsretning og tidspunkt
• Biltype, brændsels-/drivmiddeltype og stelnummer (VIN)
• Antal fastspændte personer, og om opkaldet var automatisk eller manuelt

Opkaldet rutes via mobiloperatøren (MNO), som skal videresende opkaldet gratis og kun må opbevare data i det omfang, der er teknisk nødvendigt for at rute det. Modtageren er det offentlige PSAP (“Public Safety Answering Point”) – i Danmark H 112/Center for Alarmmodtagelse ved Rigspolitiet. Bilerne er netop designet med indbyggede privacy-forbedrende teknologier for at forhindre overvågning og misbrug.

• Dataansvarlig for 112-eCall-data er modtagende PSAP/nødcenter, som behandler dem under GDPR og national ret (i DK databeskyttelsesloven). Bilproducenten er ikke dataansvarlig for 112-eCall.
• Mobiloperatøren er kun “transit” – data må ikke bruges til andre formål end at etablere eCall-transaktionen.
• Overførsel til tredjelande er forbudt/stærkt begrænset: MSD må ikke lagres uden for EU, og PSAP'er skal træffe passende tekniske/organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
• Nødtjenesten modtager kun de begrænsede data, de har brug for for at håndtere situationen.

Der er ingen fast EU-aktiv “opbevaringsfrist” for eCall-data. Forordningen kræver blot, at MSD lagres, så fuld og permanent sletning er mulig – dvs. sletbarhed er et krav, ikke en frist. Den konkrete opbevaring styres af hvert lands regler for nødopkald/journalisering (i DK typisk politiets journaliserings- og sletteregler – opkalds- og alarmsager journaliseres og behandles efter almindelige sagsbehandlingsregler).

Det er et vigtigt punkt: eCall sender ikke nummerplade eller ejernummer – kun VIN. Sammenkøringen sker først på myndighedssiden, hvor nødcenteret/politiet kan slå VIN eller nummerplade op i de nationale køretøjregistre (i Danmark DMR/Politiregistret) efter de almindelige regler for offentlig myndighedsadgang. Det er altså ikke bilen, der matcher registrene – det er den offentlige modtager, hvis det er relevant for udbedringen af ulykken.

SIM-kortet i moderne biler bruges ofte også til private “TPS-eCall”- eller added-value-services (fx OnStar, BMW Connected Drive, telematik-abonnementer, vejhjælp, stjålefølgesystemer, infotainment). Denne del er frivillig, samtykkekrævende og løbende sporing kan godt indgå – og her er dataene hos den private leverandør/producent, ofte med kommercialisering og potentielt tredjelandsoverførsel som risiko. Forordningen understreger, at afvisning af TPS-eCall ikke må have negative konsekvenser for 112-eCall, og Europa-Parlamentet har krævet gennemsigtighed om alle aktørers databehandling i den private del.

Så “man kan ikke købe sig ud af international ret” i form af eCall er korrekt – men påstanden om, at alle biler “aktivt spores via GPS”, gælder kun, hvis man har tændt for eller accepteret de private connected-services.