Table of Contents
Datacentre i Danmark
Mangler:
- update på Holbæk
- info om Circuspladsen (Amager)
- Yggdrasil cloud
- Thylander Group
- Cibicom datacenter https://cibicom.dk/datacenter/
- Lovforslag om Datacenter-stop (enhedslisten)
- Ejerforhold - suplychain vs 51% ejerforhold
Projekter og AI-forbrug
Denne artikel samler en oversigt over nye datacenter-projekter i Danmark (pr. november 2026),
opdelt efter om udbyderen (operatøren) er kendt eller ej, samt datacentrenes energiforbrug.
“Kunde” defineres her som udbyderen/selskabet der opfører datacentret (f.eks. Microsoft),
ikke slutkunderne der køber cloudløsninger.
Globale bigtech-hyperscalers (Microsoft, Google,
Meta, Apple) regnes som ikke-dansk og ikke-EU, jf. bl.a. FISA 702 og CLOUD Act.
1. Projekter med ukendt udbyder
| Kilde | Projekt/lokalitet | Detaljer | Dato |
|---|---|---|---|
| TV 2 Nyheder | Enormt datacenter, ukendt operatør | Kan udvikle 6-9 datacenterenheder til mindre og større kunder | nov. 2025 |
| NB Forsyning | To gigantiske datacentre, bl.a. Holbæk | Et af de største datacentre i Danmark og Europa (~350 MW) | marts 2026 |
| Byens Ejendom / KL | 4-5 kommunale datacentre | Kommunale it-serviceorganisationer, etableres 2026-2030 | 2026 |
| Version2 / Ingeniøren | 29 nye datacentre kortlagt | Kortlægning af hele pipeline; kunder ikke specificeret | sep. 2026 |
| Information | 30+ planlagte datacentre | Samlet elforbrug op mod det dobbelte af Danmarks spidselforbrug | maj 2026 |
Kilder:
2. Kendte udbydere
Ikke-EU (globale hyperscalers)
| Udbyder | Projekt | Lokalitet | Status |
|---|---|---|---|
| Microsoft (USA) | Denmark East (3 datacentre) | Høje Taastrup, Køge, Roskilde | Åbnet marts 2026 |
| Microsoft (USA) | 3 nye datacentre i Jylland | Varde (Tinghøj, Lunde/Nørre Nebel), Esbjerg (Bramming) | Under opførelse |
| Google (USA) | Eksisterende datacenter | Fredericia | Åbnet 2020 |
| Meta (USA) | Eksisterende datacenter | Odense | I drift |
| Apple (USA) | Eksisterende datacenter | Viborg | I drift |
Bemærk: Microsofts Denmark East er oprindeligt annonceret med dansk fokus, men regnes her som ikke-EJ pga. FISA 702 / CLOUD Act. Kendte danske slutkunder hos Microsoft omfatter bl.a. Nykredit, men det ændrer ikke klassificeringen.
Kilder:
Europæiske/nordiske udbydere
| Udbyder | Projekt | Lokalitet | Effekt | Status |
|---|---|---|---|---|
| atNorth (islandsk, ejet af schweiziske Partners Group) | DEN01 | Ballerup | 30 MW | Åbner/åbnet 2025 |
| atNorth | DEN02 | Ølgod, Varde | 250 MW (opgraderbar) | Åbner slut 2026 |
atNorths DEN02 (174 ha, “348 fodboldbaner”) er designet til hyperscalers, AI og HPC, men slutkunderne er ikke offentligt specificeret.
Kilder:
3. Forholdet dansk / EU / ikke-EU
Baseret på de fundne kilder (navngivne projekter):
| Kategori | Antal projekter | Andel |
|---|---|---|
| Ikke-EU (US hyperscalers) | ~10 | ~60% |
| Europæiske/nordiske (atNorth) | 2 | ~12% |
| Danske udbydere | 0 | 0% |
| Ukendte/offentlige | ~5 | ~28% |
Konklusion: Amerikanske hyperscalers dominerer kraftigt. Der findes ingen reelt dansk-ejede store datacenterprojekter i kilderne; den eneste europæiske aktør er atNorth (som dog er ejet af en schweizisk kapitalfond). EU-baserede udbydere som OVHcloud eller Scaleway er ikke repræsenteret med danske projekter.
4. Hvor meget strøm bruger et AI-datacenter?
Der findes ikke ét tal - forbruget afhænger af størrelse og type:
| Datacentertype | Typisk effekt | Årligt forbrug | Husstande-ækvivalent |
|---|---|---|---|
| Edge/enterprise AI | 1-10 MW | 8-88 GWh | ~2.000-20.000 |
| Colocation/mellemstor | 10-50 MW | 88-438 GWh | ~20.000-100.000 |
| Hyperscale AI-campus | 100-500 MW | 0,8-4 TWh | ~100.000-500.000 |
| Frontier træningscluster | 300 MW-1 GW+ | 2,5-8 TWh | ~250.000-800.000 |
Hovedtal:
- Et gennemsnitligt nyt stort AI-datacenter ligger på 100-300 MW kontinuerligt (op fra ~13 MW i 2019)
- De største anlæg under opførelse er 20x større; Metas Hyperion-campus er planlagt til 5 GW
- Største kendte AI-supercomputer (xAI Colossus, marts 2025): ~300 MW
- AI-GPU-racks trækker 60+ kW per rack (konventionelle: 5-10 kW); næste generation 600+ kW
- En NVIDIA H100 GPU: 700 W; en DGX H100-server: ~10 kW
- AI-workloads kører nær-100% udnyttelse kontinuerligt - modsat almindelige servere
- PUE (driftstab): globalt ~1,58; hyperscalers 1,09-1,10
Globalt (IEA-tal):
- Alle datacentre: ca. 485 TWh i 2025 (~1,5% af verdens elektricitet)
- AI-fokuserede datacentre: ca. 155 TWh i 2025 (~0,5% af verdens elektricitet), +50% på ét år
- Prognose: ca. 950 TWh i 2030 (dobbelt så meget, ~3% af global elektricitet)
- Inference (drift af modeller) står for 80-90% af AI-compute over tid
Dansk kontekst:
- atNorth DEN01: 30 MW | DEN02: 250 MW | Holbæk-projektet: op til ~350 MW
- De 30+ planlagte danske datacentre kan samlet bruge op mod det dobbelte af Danmarks spidselforbrug
- Eltilslutning er blevet den reelle flaskehals: datacentre optog ca. 1/3 af køen til elnettet i 2025,
og regeringens hastelov placerer nye datacentre bagerst i prioriteteringen
Kilder:
Lavere pris
Datacentre betaler lavere pris for el? https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1opxraa/comment/nngk1x5/?utm_source=share&utm_medium=web3x&utm_name=web3xcss&utm_term=1&utm_content=share_button
Som det fremgår af graferne i denne Eurostat rapport betaler vi som forbrugere de absolut højeste afgifter af elprisen sammenlignet med EU.
47.7% procent af elprisen er afgifter for husstande.
Ud fra figur 8 fremgår det at virksomheder kun betaler et par procent i afgifter.
Elprisen er 0.35 €/kWh mod 0.12 €/kWh for virksomheder.
Så måske er det lidt som med nordsøolien at vi bare giver den væk.
En gammel fremskrivning var datacentre sat til at bruge 14% af Danmarks samlede strømforbrug i 2027. Men det er sikkert meget værre nu. https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Electricity_price_statistics
5. Resumé
- Amerikanske hyperscalers (Microsoft, Google, Meta, Apple) står for ~60% af de navngivne danske datacenterprojekter og klassificeres som ikke-danske/ikke-EU.
- Microsoft er den mest aktive aktør med seks planlagte/åbnede datacentre fordelt på Sjælland og Vestjylland.
- Den eneste europæiske aktør er atNorth (islandsk, schweizisk ejet).
- Et nyt stort AI-datacenter bruger typisk 100-500 MW (~1-4 TWh/år).
- Elforsyning er den kritiske flaskehals - både globalt og i Danmark.
Antal ansatte
Et datacenter på 1 GW (1.000 MW) beskæftiger typisk ca. 200–400 faste medarbejdere i drift, afhængigt af graden af automation.
- Højautomatiserede hyperscale-centre ligger ved 0,2–0,3 ansatte pr. MW, dvs. ca. 200–300 ved 1 GW.
- Mindre automatiserede centre kan kræve op til 0,4 pr. MW, dvs. ca. 400.
Til sammenligning: Meta's 5 GW Hyperion-campus i Louisiana har ~1.000 faste ansatte (~0,2/MW), og en gennemgang af 1.200 amerikanske datacentre viste, at de største har under 150 faste medarbejdere pr. enkeltsted.
Under byggefasen kan man midlertidigt bruge op mod 1.000–1.500 arbejdspladser, men disse forsvinder, når centret er i drift.
Div. links
https://www.klimabevaegelsen.dk/nyhedsblog/datacentre
https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1opxraa/enormt_datacenter_kommer_til_danmark_guldborgsund/
https://www.reddit.com/r/europe/comments/1uzpq4t/denmark_debates_emergency_energy_plan_to_curb/
Hvorfor PFAS er på fremmarch i datacentrene
- AI-chips presser rack-effektiviteten op over 80–100 kW, hvor luftkøling ikke længere slår til. Derfor skifter operatører til væskekøling – især “two-phase immersion cooling”, hvor serverne dyppes i en fluorineret væske, der koger direkte på chippen. (Global Sources, eefocus)
- PFAS-væsker (fx 3Ms Novec og Solvays Galden) er termisk stabile og kemisk inerte, og to-fase systemer kan overføre varme 10–100 gange bedre end en-fase løsninger. (eefocus)
- En ekstra driver er vand: datacentre i tørre regioner er kritiseret for deres vandforbrug, og PFAS-baseret køling markedsføres som vandbesparende. Det gør det dog til en afvejning – mindre vandpres købt med øget kemikaliebelastning. (Intelligent Living)
Produktionen vokser
Den svenske kemikalieovervågning ChemSec rapporterede i september 2026, at næsten alle de ti største PFAS-producenter (fx Chemours, Daikin, Arkema) udvider kapaciteten specifikt pga. AI-datacentre og halvlederproduktion. (IBTimes UK, Felo News)
Regulering og modreaktioner
- I USA er 3M stort set stoppet med Novec, og EPA's TSCA-rapporteringskrav for PFAS er udskudt til januar 2027; flere stater (Maine, Minnesota m.fl.) har egne regler på vej. (Schneider Electric)
- 17 miljøorganisationer har opfordret EPA til at afvise Chemours' Opteon 2P50 til immersion cooling, med henvisning til lækage- og bortskaffelsesrisiko ved anlæg med titusindvis af liter væske. Chemours afviser kritikken og udvider i stedet sit køleportefølje. (IBTimes UK)
- PFAS-free alternativer er under udvikling (både væsker og hardware som slanger/pakninger), men de er endnu ikke fuldt på højde med de fluorinerede væsker termisk. (Inference Systems, Plastics Engineering)
Kort sagt: AI-boommen skaber et nyt vækstmarked for “forever chemicals”, og det spænder ben for den grønne fortælling om datacentrene.
