Eftersom Microsoft Windows og apple's OS nærmest ikke på nogen måde kán gøres “privacy compliant” pga forretningsmodellerne er det eneste reelle alternativ en Linux distro.

En meget gennemført database over forskellige distro'er og deres formål findes på Distrowatch med beskrivelser af de distro'ers funktionalitet og formål.

Linux findes i to “hoved-varianter”; Deb og Rpm baseret, som angiver basis for distro'ens installations-type;

Når man downloader software til sit linux system skal typen passe for at man kan installere softwaren korrekt.

Deb-pakker til debian systemer og Rpm-pakker til Rpm systemer, og det vil ofte fremgå af den siden man downloader softwaren fra med links til versioner af de to typer.

Ofte er der også links til specifikke distroer som f.eks. RHEL/fedora (RPM) eller Debian/ubuntu/mint (DEB)

Det forkommerogså at der linkes til Distroens pakkemanager, hvor softwaren vedligeholdes af distroens egne maintainere i et repository.

En stor del af distroer har deres egne software/pakke-managere som er et software katalog, hvor man nemt udvælger de softwarepakker som installeres som “one-click install”.

Når man kommer fra windows-økosystemet, tror mange sikkert at “softwarestore” er opfundet af ms men det har “altid” været en del af linux-verdnen - længe før central softwarestyring var muligt i windows.

F.eks. i S.u.S.E. (nu kaldet SUSE) hvor “yast” (Yet Another Setup Tool) altid har haft den del som en af de primære funktioner. (SUSE er den ældste Linux med en proffesionel gren, og firmaet S.u.S.E er skabt i 1992 i Tyskland)

Hvor Deb/Rpm er linux systemets basis for software installation og management, og oftest bruges som hovedelement til at beskrive distroens basisfunktionalitet, så er det ligegyldigt for den daglige brug af systemet i forhold til UX (UsereXperience); altså hvordan det virker set fra brugerens synsvinkel.

Der hvor den store forskel ligger for en ny bruger er oftest i “desktop-layout” og her er der også flere varianter, faktisk mange flere end for hovedtyperne. De mest fremherskende er gnome, kde og XFCE, men der findes mange afarter der oftest baseres på gnome eller kde.

Uanset om man systemmessigt vælger Deb eller Rpm, findes de oftest med mulighed for nemt at vælge sin favorit desktop-variant. Distroen har altid en “default desktop” som installeres hvis man ikke vælger noget andet.

Skulle man få lyst til at skifte til en anden desktop end den man har, er det “altid” muligt, men der akn være forskel på hvor nemt det er, og hvor meget det påvirker basissystemet.