wiki.smarken.dk - linuxbog:distro

distro-apprevhist

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Appendiks A. Revisionshistorie for bogen Her er en liste over, hvad der er ændret i bogen. * Version 1.0.20041004 - 4. oktober 2004: Erling Sjørlund tilføjer SuSE 9.1 oplysninger. Donald Axel retter sprog. Kim henviser til den danske udgave af installationsvejledningen til Gentoo. Jacob Sparre Andersen retter sprog, retter en

distro-arch-linux-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 1. Arch Linux næste ---------- 1.4. Brug Som bruger vil man næppe opleve Arch Linux som anderledes end andre distributioner. Måske kører nogle af programmerne lidt hurtigere, men det burde også være det hele.

distro-arch-linux-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 1. Arch Linux næste ---------- 1.2. Installation Man kan vælge mellem at installere fra cd-rom og over FTP. Jeg har afprøvet den FTP-baserede installation, og hvis man har[

distro-arch-linux-pakker

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 1. Arch Linux næste ---------- 1.3. Installation af ekstra programmel Installation af pakker er ganske enkel, hvis man ved hvilken pakke man vil have. Sådan installerede jeg for eksempel FVWM

distro-arch-linux-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 1. Arch Linux næste ---------- 1.5. Samlet vurdering Jeg må indrømme at jeg er positivt overrasket over Arch Linux. Den har grundlæggende været let at få op at køre.

distro-arch-linux

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 1. Arch Linux [|Arch Linux]er en distribution der specifikt er optimeret til i686-arkitekturen. Figur 1-1. Arch Linux-logoet {linuxbog:distro:arch_linux-logo.png}

distro-dappix-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 12. Dappix og Knoppix næste ---------- 12.3. Brugen af Knoppix og Dappix Det er fedt at starte Linux op hvor som helst. Det eneste negative er at den kræver en rimelig ny computer.

distro-dappix-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 12. Dappix og Knoppix næste ---------- 12.2. Installation Knoppix/Dappix køres fra cdrom, men det er faktisk muligt at installere den på harddisken hvis hurtige tilgang til programmet ønskes.

distro-dappix-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 12. Dappix og Knoppix næste ---------- 12.4. Samlet vurdering af Knoppix/Dappix Knoppix og Dappix er rigtig gode - kan varmt anbefales. Vil du læse mere om Dappix (det meste af teksten dækker også Knoppix), så se[

distro-debian-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 2. Debian næste ---------- 2.2. Installation Jeg hader cd-rom'er (især fordi de skal brændes) så jeg er stor tilhænger af net-installationer. Hvis man sidder på en lidt langsom netforbindelse, er det også rart ikke at skulle hente en hel distribution, men kan nøjes med de pakker man finder væsentlige.

distro-debian-killer

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 2. Debian næste ---------- 2.4. Killer-feature Der er ikke meget forskel på Debian og andre pakke-baserede Linux-distributioner, når man kigger på den daglige brug. Det afhænger af hvilke programmer man installerer. Men der hvor Debian virkelig er en stærk distribution, er dens apt pakkesystem. Her er det svært at ende i et afhængighedshelvede, da systemet holder pænt øje med hvad der er installe…

distro-debian-testing-unstable

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 2. Debian næste ---------- 2.3. Debian Testing og Debian Unstable? Debian Testing og Debian Unstable er to udviklingsversioner af Debian. Mange vil gerne bruge nyere versioner af nogle pakker end der er i den frigivne version af Debian og derfor bruger de en af disse. Man skal dog passe på med dette. I Debian Unstable har pakkerne kun fået en minimal afprøvning og afhængighederne kan ikke altid o…

distro-debian-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 2. Debian næste ---------- 2.5. Konklusion Den sværeste hurdle at komme over var installationen. Men når først den er overstået, er Debian et rigtigt lækkert system at bruge. Og det er værd at bemærke at i mange tilfælde er det kun nødvendigt at installere Debian netop én gang, da installationen uden nogen særlig arbejdsindsats kan holdes opdateret i al evighed udfra den variant – stable, testing…

distro-debian

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 2. Debian Figur 2-1. Debians logo {linuxbog:distro:debian-logo.png} 2.1. Målgruppe Mit umiddelbare gæt (før jeg har kastet mig over Debian) er at Debians målgruppe er øvede Linuxbrugere. Altså dem der har prøvet at installere forskellige distributioner og er holdt op med at læse alle hjælpeteksterne i Redhats grafiske installation. Men lad os nu se når jeg selv har været ig…

distro-dsl-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 11. Damn Small Linux næste ---------- 11.3. Brugen af Damn Small Linux Har man kun lidt ældre maskine og gerne vil se og prøve Linux, så kan Damn Small Linux

distro-dsl-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 11. Damn Small Linux næste ---------- 11.2. Installation Man starter op på en cd, vælger X-server. Man vælger mellemXfbdev(Framebuffer) ogXvesa(Vesa). Framebufferen er standard, og man får en

distro-dsl-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 11. Damn Small Linux næste ---------- 11.4. Samlet vurdering af Damn Small Linux Rigtig god, hvis man ikke har en ny hardware, eller hvis man gerne vil have at ens

distro-dsl

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 11. Damn Small Linux Damn Small Linux er en “hacket, kraftig nedskaleret Knoppix”, dvs. en live Linux-distribution, som kører direkte fra cdrom. Den kræver ikke den nyeste hardware, men da den er afledt af Knoppix, så har den god hardware-genkendelse og er ret god.

distro-forord

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Forord 1. Forord Denne bog blev oprindeligt skrevet til SSLUG's julekalender 2003. Der havde den 24 kapitler. Formålet med bogen er at beskrive forskellige Linux, *BSD eller andre open source distributioner. Ideen er ikke at give en meget dyb indsigt i f.eks. installation eller drift af den enkelte distribution, det sker i

distro-freebsd-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 14. FreeBSD næste ---------- 14.3. Brugen af FreeBSD Som bruger vil man, når man har X oppe og køre med sin normale Window Manager, ikke mærke meget forskel på Linux og FreeBSD. Som systemadministrator er der en del forskel.

distro-freebsd-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 14. FreeBSD næste ---------- 14.2. Installation FreeBSD kan installeres fra CD/DVD, eller fra netværk. CD'er kan købes på[|, eller iso images kan downloades fra

distro-freebsd-killer

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 14. FreeBSD næste ---------- 14.5. Killer-feature FreeBSD's killer feature er nok driftsstabilitet. Filosofien er “principle of least astonishment” dvs. “

distro-freebsd-pakker

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 14. FreeBSD næste ---------- 14.4. Installation af ekstra programmel Installere en ny pakke: pkg_add -r pakkenavn Man kan søge efter pakker der er til rådighed på[

distro-freebsd-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 14. FreeBSD næste ---------- 14.6. Samlet vurdering af FreeBSD Kun en tåbe frygter ikke make world ;) FreeBSD er ikke nemt at installere for en begynder. Det hjælper meget hvis man starter på en frisk maskine, og er heldig at ens hardware er understøttet. Er det først installeret, er det hverken sværere eller nemmere at bruge end Linux. Som systemadministrator er der en del forskel fra Linux - …

distro-freebsd

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 14. FreeBSD FreeBSD er ikke en Linux-variant, men et helt selvstændigt projekt. De 3 BSD-varianter FreeBSD, OpenBSD og NetBSD er UNIX-lignende Open Source systemer, ligesom Linux. Men hvor Linux er skrevet fra bunden, og således aldrig har rummet kode fra det originale UNIX system, er de 3 BSD'er baseret på Berkely universitetets BSD UNIX. FreeBSD er således ikke

distro-gentoo-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 3. Gentoo næste ---------- 3.2. Installation Man kan bestille Gentoo hos[|Linuxpusher]eller selv hente et brændklart ISO-cd-rom-billede fra[|Gentoo-hjemmesiden]. Man brænder cd-rom-billedet til med sit foretrukne værktøj (eller finder et i[

distro-gentoo-killer-feature

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 3. Gentoo næste ---------- 3.4. Killer-feature Gentoos killerfeature er at man oversætter programmerne på og til den maskine de skal køre på. Ideen er at så skulle programmerne være optimerede lige netop til den maskine og derfor køre hurtigere end i generelle udgaver.

distro-gentoo-konklusion

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 3. Gentoo næste ---------- 3.5. Konklusion Jeg synes det er utroligt bøvlet at skulle vente på at alle programmerne bliver oversat under installationen. Og så tvivler jeg voldsomt på at de bliver så meget hurtigere at man tjener det ekstra tidsforbrug under installationen ind igen. Man

distro-gentoo-udvidelse

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 3. Gentoo næste ---------- 3.3. Installation af ekstra programmel Det er i princippet ganske enkelt at installere ekstra programmer på Gentoo. Det klares blot med:

distro-gentoo

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 3. Gentoo »Gentoo« er et kildetekstbaseret system. Du (din maskine) kan selv oversætte alle de programmer du vil have på maskinen, men du behøver ikke at gøre det. Installationsmetodens vægt på oversættelse bevirker, at det er lettere at opdatere dependency-træer.

distro-hurd-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 15. Hurd næste ---------- 15.3. Brugen af Hurd Tja, hvis bare installationen virkede, så kunne vi se om det kunne bruges. ---------- forrige hjem næste Installation op Samlet vurdering af Hurd

distro-hurd-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 15. Hurd næste ---------- 15.2. Installation Installationen var lidt af en katastrofe. Installationen bygger på Debian GNU/Linux, så den skal man kende i forvejen. Man booter på cdrom nummer 1, hvor man guides igennem en tekstbaseret installation. Desværre er der ingen umiddelbar mulighed for at få installeret en boot-loader. Derfor kunne Hurd ikke startes op. Det er langt fra at være klar til al…

distro-hurd-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 15. Hurd næste ---------- 15.4. Samlet vurdering af Hurd Vi venter på Hurd, har ventet længe på Hurd, og vi kommer til at vente meget lang tid.... Det er vist ikke et aktivt projekt længere.

distro-hurd

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 15. Hurd Hurd er GNU projektets sidste store mangel - en kerne til et GNU styresystem[1]. Efter GNU-projektet havde lavet GCC-oversætteren, Emacs, Glib-C, GDB og mange andre programmer indenfor

distro-knoppix

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 12. Dappix og Knoppix En af de Linux-distributioner, som har fået meget ros og er meget omtalt er Knoppix . Det er en live-cdrom distribution lavet af tyskeren Klaus Knopper. Den findes på[

distro-lfs

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 4. Linux From Scratch 4.1. Hvad er Linux From Scratch? [|Linux From Scratch](LFS) er ikke en egentlig Linux-distribution, men derimod en omfattende bog der beskriver hvordan man bygger et Linux-system fra bunden. En ældre version af bogen er version 5.0 fra starten af november 2003; den er på ikke mindre end 289 sider. Version 6.0 er kommet pr.…

distro-linuxbog-serien

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Forord næste ---------- 2. Linux-bøgerne Bogen er en del af en serie, som kan findes på[| * Linux – Friheden til at vælge installation – Om at installere Linux.

distro-mandrake-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 5. Mandrake næste ---------- 5.3. Brugen af Mandrake Hvis man har installeret en hel Mandrake, har man adgang til både[|KDE]og[|Gnome]Mandrake har lavet sit eget skrivebordstema (Mandrake Galaxy) så begge skrivebordssystemer ser ens ud. Derudover har Mandrake lavet grafiske programmer til alt hvad der kan admini…

distro-mandrake-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 5. Mandrake næste ---------- 5.2. Installation Mandrake kan enten installeres fra cd-rom eller netværk. Hvis man vælger at installere fra cd-rom, starter man maskinen fra den første cd-rom og så er man i gang. Vælger man at installere fra netværk skal man først lave en startdiskette. Har man en ADSL-forbindelse eller bedre er det bekvemt at installere fra netværk, ellers kan det bedre betale sig …

distro-mandrake-killer

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 5. Mandrake næste ---------- 5.5. Killer feature Det helt særlige ved Mandrake er at den er så grafisk orienteret og derfor en af de bedste Linu distributioner til Linux. Det er let at få videokort til at virke, og hvis man er glad for video kan Mandrake selv finde dit grabberkort i maskinen og sætte det op (så kan du se tv på din computer).

distro-mandrake-pakker

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 5. Mandrake næste ---------- 5.4. Administration af software Ligesom Red Hat er Mandrake baseret på et pakke-system der hedder RPM (Red Hat Package Management). Selve pakke-systemet er ikke specielt godt til at styre afhængigheder og kan virke en smule bøvlet. Derfor har Mandrake lavet sin egen lille overbygning til RPM der hedder

distro-mandrake-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 5. Mandrake næste ---------- 5.6. Samlet vurdering af Mandrake Mandrake er klart et af de bedste valg for begyndere. Du bliver holdt i hånden under installationen og der findes mange grafiske værktøjer som alt andet lige gør det nemmere for en begynder at finde rundt i.

distro-mandrake

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 5. Mandrake [|Mandrake]bliver udviklet af det franske firma af samme navn. Mandrake kan enten hentes ned fra nettet, købes med manual og support eller installeres via netværk.

distro-netbsd-maalgruppe

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 16. NetBSD næste ---------- 16.2. Målgruppe ? ---------- forrige hjem næste NetBSD op Installation

distro-netbsd

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 16. NetBSD 16.1. Hvad er NetBSD NetBSD er som navnet antyder en BSD-variant ligesom FreeBSD og OpenBSD. NetBSD kæmper med Debian GNU/Linux om at være det mest portable styresystem, hvilket af systemerne der fører kommer an på hvordan man tæller, men faktum er at begge systemer findes til en meget lang række platforme.

distro-onebase-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 6. Onebase Linux næste ---------- 6.2. Installation Cd'en booter på helt normal vis med isolinux, og kort tid efter præsenteres man for en menu til installation, opdatering, og redningsoperationer. Man logger ind som root og skriver

distro-onebase-killer-feature

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 6. Onebase Linux næste ---------- 6.5. Killer-feature Onebase er nem at bruge. Meget nem. De specielle Onebase-kommandoer er nemme at bruge og der er ikke flere end at man kan huske dem i hovedet.

distro-onebase-pakkesystem

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 6. Onebase Linux næste ---------- 6.4. Pakkesystemet Installationen fylder omkring 800 mb og har rigeligt med programmer til at installere flere - og ikke meget andet.

distro-onebase-postinstall

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 6. Onebase Linux næste ---------- 6.3. Efter den grundlæggende installation -------------------------------------------------------- Onebase Linux 2.0 -------------------------------------------------------- Type: ol-apps # For network based OL-apps installation (To clear this information, Type: mv /etc/OL/issue /etc) -----------------…

distro-onebase-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 6. Onebase Linux næste ---------- 6.6. Vurdering af Onebase Når der kommer helt styr på pakke-afhængigheder vil den være et logisk alternativ til Gentoo og andre sourcebaserede distributioner for knap så hærdede Linux-brugere. Der er ikke flere Onebase pakker (endnu) end at de er til at overskue, men selvfølgelig kan der kompileres egne pakker på normal vis.

distro-onebase

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 6. Onebase Linux Onebase holder til på[|. Siden er lukket lige nu, men forventes at åbne igen den. 22. december 2003 hvor version 2.0.2 slippes fri.

distro-openbsd-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 17. OpenBSD næste ---------- 17.5. OpenBSD i dagligdagen Webservere er nemme mål på Nettet. Jeg valgte at se lidt på om den Apache der følger med OpenBSD er noget værd. Det drejer sig om Apache version 1.3.28

distro-openbsd-feature

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 17. OpenBSD næste ---------- 17.6. Killer Feature Sikkerheden er i højsædet. Kan man finde rundt på en unix-boks vil OpenBSD være et naturligt valg som den næste server der skal på Nettet. Sammenlignet med for eksempel Solaris er der masser af tid at spare ved at vælge OpenBSD. Her er der tænkt på sikkerhed fra starten; man skal ikke starte med at lukke et hav af huller.

distro-openbsd-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 17. OpenBSD næste ---------- 17.2. Installation Testmaskinen er en gammel bærbar der ikke kan boote fra CD, så netværksinstallation var mest nærliggende. Efterhånden har jeg installeret en del forskellige linux-distributioner, og lidt FreeBSD så jeg fandt hurtigt ud af at OpenBSD har tre disketter til installation. Jeg valgte floppyC34.fs, da den så ud til at have drivere til PCMCIA-kort og and…

distro-openbsd-ports

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 17. OpenBSD næste ---------- 17.4. Flere programmer - ports systemet Ports er en anden måde at installere programmer på. Fremfor at hente færdigkompilerede binære pakker, henter man kildekode med tilhørende lapper der som regel får en give pakke til kompilere smertefrit på OpenBSD.

distro-openbsd-postinstall

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 17. OpenBSD næste ---------- 17.3. Efter den grundlæggende installation Efter første boot endte jeg i en login-promt. Jeg loggede ind som root og blev spurgt hvilken terminal jeg bruger, og fik i øvrigt at vide at det ikke er godt at logge ind som root:

distro-openbsd-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 17. OpenBSD næste ---------- 17.7. Samlet vurdering OpenBSD er ikke for begynderen. Den kræver en del forhånds-UNIX-viden. Men har man denne viden, er OpenBSD ikke sværere at komme i gang med end andre unix-systemer. Og det lader til at der er tænkt grundigt over den sikkerhedsmæssige del. OpenBSD får i hvert fald min anbefaling.

distro-openbsd

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 17. OpenBSD Jeg har altid haft en svaghed for operativ systemer der ikke gør alting for mig.Min første Linux var en Slackware 2.0, hvor næsten alt skulle sættes op i med håndkraft. Det var hårdt arbejde og i starten anede jeg dybest set ikke hvad jeg lavede. Internet var noget skolen havde så om aftenen var det bare at prøve sig frem, og så prøve at rette op på det igen, hvis de…

distro-ophavsret

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Forord næste ---------- 3. Ophavsret Denne bog er skrevet af Linux-brugere til Linux-brugere. Store dele af bogen er skrevet eller redigeret af enkelte forfattere, hvilket er nævnt i revisions-historien til bogen.

distro-puppy-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 7. Puppy Linux næste ---------- 7.3. Brugen af Puppy Linux Puppy starter en fin fvwm95 windowmanager op. Man kører som root, uden password. Der er fire ikoner i nederste højre hjørne: Rox file manager, Rxvt, Gnotepad og Kill. Man får en menu med flere programmer ved at venstreklikke på skærmen eller ved at klikke på start menuen.

distro-puppy-customize

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 7. Puppy Linux næste ---------- 7.4. Tilpasning af Puppy Hvis man har min. 256 MB memory, hvis/rootligger på et varigt medie og har 36 MB fri, og hvis man har cd brænder i maskinen, kan man lave en modificeret version af sin live-Puppy cd, med programmet

distro-puppy-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 7. Puppy Linux næste ---------- 7.2. Installation Puppy kræver en Pentium II med 128 MB RAM. Hvis man vil gemme sin opsætning fra gang til gang, kræves der desuden en ext2, ext3, vfat eller reiserfs partition med min. 128

distro-puppy-killer

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 7. Puppy Linux næste ---------- 7.5. Killer-feature Sød desktop der er nem at komme i gang med og nem at have med. ---------- forrige hjem næste Tilpasning af Puppy op Samlet vurdering af Puppy Linux

distro-puppy-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 7. Puppy Linux næste ---------- 7.6. Samlet vurdering af Puppy Linux Puppy Linux lyder bedre end det er. Dels kræves der en, efter min standard, ret ny maskine, hvor det som oftest ville være en gammel maskine, jeg ville ønske mig at køre en

distro-puppy

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 7. Puppy Linux Puppy Linux er en lille, men lækker Linux med grafisk brugergrænseflade, som man nemt kan have med sig på en CD eller et flash-kort, og bruge hvor man er. Man kan få Puppy til cd-rom (live-Puppy), til flash kort (flash-Puppy) samt en puppy til at installere på harddisken (hard-Puppy). Desuden har forfatteren Barry Kauler planer om en floppy-Puppy og en zippy-Puppy…

distro-redhat-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 8. Red Hat/Fedora næste ---------- 8.3. Brugen af Red Hat/Fedora En fuld installation Red Hat 9 eller Fedora indeholder både KDE og GNOME, men de er tilpasset Red Hats design og ser næsten ens ud. Nogle synes dette er et stort fremskridt, andre er af den modsatte opfattelse.

distro-redhat-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 8. Red Hat/Fedora næste ---------- 8.2. Installation Red Hat og Fedora kan installeres fra 3 installations-CD'er eller via netværk. CD-installationen igangsættes ved at boote fra den første af de 3 cd'er. ISO images kan downloades fra nettet. Man kan endnu nå at købe Red Hat i en færdig pakke med en fin manual, men det kan næsten ikke betale sig nu hvor Fedora er kommet, og Red Hat 9 er forældet.…

distro-redhat-killer

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 8. Red Hat/Fedora næste ---------- 8.5. Killer-feature Det særlige ved Red Hat er, at den er en af dem, de andre distributioner bliver sammenlignet med. Derfor er det svært at finde noget særligt ved Red Hat. Når nogen skal forklare det særlige ved en eller andet distro, er det ofte de ting den kan, som Red Hat ikke kan, der lægges vægt på. Så vi kan placere Red Hat i midten, som en slags referen…

distro-redhat-pakker

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 8. Red Hat/Fedora næste ---------- 8.4. Installation af ekstra programmel Red Hat/Fedora benytter RPM pakkesystemet. Ønsker man at installere et nyt program, kan man ofte finde en RPM pakke med det, og i så fald er installationen nem:

distro-redhat-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 8. Red Hat/Fedora næste ---------- 8.6. Samlet vurdering af Red Hat/Fedora Red Hat/Fedora er et fint system at gå i gang med første gang man prøver Linux. Det er rimelig nemt, og man kan få den hjælp man har brug for. Red Hat/Fedora er ikke det eneste rigtige valg, men ikke desto mindre et glimrende valg, uanset om man vil lege med server eller skrivebordssystem.

distro-redhat

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 8. Red Hat/Fedora Red Hat laves af et amerikansk firma der hedder Red Hat. Website:[|. Det kan downloades eller købes i en fin æske. Endnu.

distro-slackware-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 9. Slackware næste ---------- 9.3. Brugen af Slackware Slackware er enkel. Når man skal have dansk tastatur i KDE, så skal man manuelt med vi eller emacs rette/etc/X11/XF86Configså der kommer til at ståOption

distro-slackware-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 9. Slackware næste ---------- 9.2. Installation Installationen er tekstbaseret. De første par menuer er lidt forvirrende, da man skal vælge sprog flere gange. Og så ser det endda ud til at det ikke bliver brugt i f.eks. KDE sidenhen. Jeg valgte dansk, og fik KDE på engelsk.

distro-slackware-live-ibrugtagning

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 13. Slackware-Live næste ---------- 13.2. Ibrugtagning Man kan hente et brændklart ISO-cd-rom-billede fra[|Slackware-Live-hjemmesiden]. Det fylder 186 Mb (version 2.9.0.22) og kan være på en af de små 8 cm-cd-rom'er. Man brænder cd-rom-billedet på en mini-cd-rom (den almindelige størrelse kan også bruges) med sit foretrukne værktøj (eller finder et i[…

distro-slackware-live-isenkram

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 13. Slackware-Live næste ---------- 13.5. Prøvekørsler med forskelligt isenkram Dette er en oversigt over det tilfældige udvalg af isenkram, som jeg har prøvekørt »Slackware-Live« med.

distro-slackware-live-killer-feature

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 13. Slackware-Live næste ---------- 13.4. Killer-feature Du får et køreklart KDE-system at arbejde fra på en 8 cm-cd-rom. ---------- forrige hjem næste Installation af ekstra programmel

distro-slackware-live-konklusion

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 13. Slackware-Live næste ---------- 13.6. Konklusion Som »Slackware-Live« ser ud lige nu er den af meget begrænset nytte på en maskine med dansk tastatur, men hvis man i forvejen er Slackware-fan, bør man selvfølgelig bruge Slackware-Live og ikke de Debian-baserede konkurrenter som Dappix og Knoppix.

distro-slackware-live-udvidelse

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 13. Slackware-Live næste ---------- 13.3. Installation af ekstra programmel Man kan bygge sin egen udgave af Slackware-Live med andre programmer end dem der er på standard-cd-rom'en. Man henter blot programmerne der blev brugt til at bygge cd-rom'en fra[

distro-slackware-live

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 13. Slackware-Live »Slackware-Live« er et kør-fra-cd-system. Som med andre kør-fra-cd-systemer er der gjort en del ud af at genkende isenkram.

distro-slackware-vurdering

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 9. Slackware næste ---------- 9.4. Samlet vurdering af Slackware Slackware installationen har ikke ændret sig i 10 år. Der er kommet nye programmer ind, men grundsystemet er basalt set uændret. Slackware er bevidst langt bag efter mange af de andre distributioner - Slackware-fans elsker det, men der bliver nok ikke mange nye Slackware fans.

distro-slackware

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 9. Slackware Slackware er en af de rigtig gamle travere indenfor Linuxdistributioner. Version 1.0 kom 16. juli 1993, og var den gang en kæmpe succes i den spæde Linux verden. Man installerede fra disketter - omkring 23 stk - eller via netværk. I vore dage henter man typisk to cdrommer fra f.eks.[

distro-suse-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 10. openSUSE/SUSE Linux Enterprise næste ---------- 10.2. Brugen af SUSE Med SUSE har du muligheden for mange forskellige Skrivebordsmiljøer, herunder KDE, Gnome, Xfce. Både KDE og Gnome er officelt understøttet af SUSE fællesskabet, hvilket vil sige at det er nogle skrivebordsmiljøer der bliver prioteret højt når det drejer sig om opdateringer m.m. Med SLED er det dog Gnome der er det primære sk…

distro-suse-killer

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 10. openSUSE/SUSE Linux Enterprise næste ---------- 10.4. Killer-feature Tilgængelighed. SUSE er let at komme i gang med, nemt at konfigurere og veldokumenteret. Det finder selv hardware, og det er nemt at installere sikkerhedsopdateringer selv for en nybegynder. SUSE var meget tidligt ude med internationale versioner, god understøttelse af andre sprog mv. Dette skyldes nok at SUSE stammer fra et…

distro-suse-pakker

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 10. openSUSE/SUSE Linux Enterprise næste ---------- 10.3. Installation af ekstra programmer SUSE bruger, ligesom Red Hat og Mandrake, RPM pakkesystemet. Det er således muligt at installere pakker med rpm-kommandoerne, f.eks.

distro-suse

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige næste ---------- Kapitel 10. openSUSE/SUSE Linux Enterprise Der findes grundlæggende to udgaver af SUSE, nemlig openSUSE og SUSE Linux Enterprise. SUSE Linux Enterprise er et kommercielt produkt fra Novell.

distro-typografi

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Forord næste ---------- 4. Typografi Vi vil afslutte indledningen med at nævne den anvendte typografi. * Navne på filer og kataloger skrives somfoo.bar * Kommandoer, du udfører ved at taste, skrives som

index

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 Peter Toft Hanne Munkholm Gitte Wange Jacob Sparre Andersen Kristian Vilmann Henrik Grove Peter Makholm Ophavsret © 2003-2005 Forfatterne har ophavsret til bogen, men udgiver den under

lfs-hvordan

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 4. Linux From Scratch næste ---------- 4.3. LFS – Hvordan? LFS tager udgangspunkt i at man i forvejen har et fungerende Linux-system på maskinen, og en ubrugt partition. De første mange skridt udføres fra det eksisterende Linux-system.

lfs-hvorfor

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 4. Linux From Scratch næste ---------- 4.2. LFS – Hvorfor? Hvorfor skulle man have lyst til at bygge et Linux-system fra bunden? Bogen nævner et par grunde, den væsentligste grund er at lære hvordan et Linux-system er opbygget.

lfs-konklusion

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 4. Linux From Scratch næste ---------- 4.4. Konklusion Jeg vil sige at man nok kan lære lidt om hvordan et Linux-system er sat sammen ved at læse LFS-bogen, og en hel del ved at prøve at bygge et system efter anvisningerne. Man får sikkert også et fungerende system ud af det, men det er et system uden noget pakkesystem, så man skal selv holde styr hvad man har installeret. Mit gæt er at de fleste…

netbsd-brug

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 16. NetBSD næste ---------- 16.4. Daglig brug af NetBSD De enkelte programmer virker som under Linux, så som almindelig bruger mærker man ikke at man kører NetBSD i stedet for en Linux-variant. Som systemadministrator er forskellene større.

netbsd-installation

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 16. NetBSD næste ---------- 16.3. Installation Der er to forskellige versioner af NetBSD man kan vælge at installere. Den seneste formelle udgivelse, som i skrivende stund er version 1.6.1, eller -current som er udviklingsversionen. Det frarådes at bruge -current på produktionsmaskiner.

netbsd-konklusion

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige Kapitel 16. NetBSD næste ---------- 16.5. Konklusion NetBSD er et spændende alternativ til Linux, men man skal kende sin standardværktøjer, og være forberedt på at der er meget der skal konfigureres hvis den skal se ud som en typisk Linux. Til gengæld har man alle muligheder for at få et system der ser ud præcis som man vil have det og på næsten en hvilken som helst platform.

stikord

Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com) — 2026-11-13T12:47:22+00:00

Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 forrige ---------- Stikordsregister Symboler ÅDL,Ophavsret A Arch Linux,Arch Linux B brugaf Arch Linux,Brugaf Mandrake,Brugen af Mandrakeaf Slackware,Brugen af Slackware C copyright,Ophavsret D Damn Small Linux,Damn Small LinuxDappix,Dappix og KnoppixDebian GNU/Linux,