<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.8" -->
<?xml-stylesheet href="https://wiki.smarken.dk/lib/exe/css.php?s=feed" type="text/css"?>
<rdf:RDF
    xmlns="http://purl.org/rss/1.0/"
    xmlns:rdf="http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#"
    xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
    xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/">
    <channel rdf:about="https://wiki.smarken.dk/feed.php">
        <title>wiki.smarken.dk - linuxbog:sikkerhed</title>
        <description></description>
        <link>https://wiki.smarken.dk/</link>
        <image rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/lib/exe/fetch.php?media=wiki:dokuwiki.svg" />
       <dc:date>2026-11-16T22:27:55+00:00</dc:date>
        <items>
            <rdf:Seq>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:aide&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:andre-services&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:apache-server&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:epilog&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:epilog4&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:filtjek&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-funktion&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-links&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-test&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:hvem-er-vi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:index&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:inetd-slaa-fra&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:linux-firewalling&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:linux-som-firewall&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:password-valg&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:protokoller-og-porte&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:remote-login&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:root-access&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:rpc-og-portmap&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:rpm-va&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sendmail&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:services&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikker-net-trafik&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-apprevhist&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-forord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-hardening&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-introduktion&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-ophavsret&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-oversigt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-paa-mit-system&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-tak&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-typografi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-virkemaader&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-xconf-netfilt-help&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhedsreferencer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikring-af-min-maskine&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:skanning-af-filsystem&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:stikord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:suid-root&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:tripwire&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
            </rdf:Seq>
        </items>
    </channel>
    <image rdf:about="https://wiki.smarken.dk/lib/exe/fetch.php?media=wiki:dokuwiki.svg">
        <title>wiki.smarken.dk</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/</link>
        <url>https://wiki.smarken.dk/lib/exe/fetch.php?media=wiki:dokuwiki.svg</url>
    </image>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:aide&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>aide</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:aide&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Har du haft net-indbrud?  næste 
----------

5.4. Aide

 Et interessant alternativ til Tripwire var Aide (Advanced Intrusion Detection Environment), der kan findes på[</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:andre-services&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>andre-services</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:andre-services&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 2. Netværkssikkerhed - Services  næste 
----------

2.7. Andre services

 Udenfor de forrige kategorier falder XDM og DNS:

2.7.1. Xdm-lignende login

 En service man ikke må overse, er XDM, som er en X-login daemon, der normalt kører på UDP port 177. Det er muligt at forbinde sig til en kørende XDM-server, dvs. direkte til X-systemet, ved at skrive</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:apache-server&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>apache-server</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:apache-server&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 2. Netværkssikkerhed - Services  næste 
----------

2.5. Apache webserveren

 Apache er verdens mest anvendte webserver. Den følger standard med Linux, og findes desuden til alle andre UNIX systemer. Ofte sker det under installationen af Linux, at Apache er installeret uden, at du har lagt mærke til det. Hvis din maskine ikke skal fungere som webserver, har du kun brug for Apache, hvis du vil lege …</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:epilog&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>epilog</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:epilog&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 2. Netværkssikkerhed - Services  næste 
----------

2.8. Epilog

 Selvom vi har været inde på mange services her, har vi ikke været inde på alle. Programmer som</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:epilog4&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>epilog4</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:epilog4&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Firewall på Linux  næste 
----------

6.7. Epilog

 Firewallløsninger kan ikke beskrives fuldstændigt her. Vi har taget en del af Linux-mulighederne, men der er meget, vi ikke har dækket:</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:filtjek&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>filtjek</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:filtjek&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 5. Har du haft net-indbrud?

 Selvom du er omhyggelig med, hvordan din Linux-maskine er sat op, og du håndterer adgangskoder med stor omhu, må du regne med at dit system aldrig er fuldstændig sikkert. Der kan stadig være en sikkerhedskritisk fejl i et af de programmer du bruger. En adgangskode kan blive opsnappet. Eller du kan have overset noget kritisk i opsætningen af din mas…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-funktion&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>firewall-funktion</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-funktion&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Firewall på Linux  næste 
----------

6.3. Firewallens funktioner

 Linux firewallen vil på et mindre lokalnet som regel have flere funktioner. Den skal kontrollere, hvilken trafik, der kan tillades, den skal sikre os mod angreb, og endelig kan den overvåge trafikmængder og for eksempel fortælle os, om et eller andet program begynder at udspy pakker på internettet. Det sker somme tider. Og måske…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-links&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>firewall-links</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-links&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Firewall på Linux  næste 
----------

6.2. Links

 I dette kapitel henvises der til en række HOWTO&#039;s og andre dokumenter rundt om i teksten. Her er en hurtig oversigt:</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-test&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>firewall-test</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:firewall-test&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Firewall på Linux  næste 
----------

6.6. Afprøvning af en firewall

 Når man har sat sin firewall op, skal man altid undersøge, at den virker som forventet.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:hvem-er-vi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>hvem-er-vi</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:hvem-er-vi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

4. Hvem er vi?

 Forfatterene til denne bog er begge interesserede Linux-brugere. Vi har ikke beskæftiget os specielt med netværkssikkerhed før, men mente, at vi burde vide mere om det. Vi har sat os ind i emnet efter bedste evne i processen med at skrive disse artikler, og vi vil gerne have hjælp og rettelser fra læserne til at gøre artiklerne endnu bedre. Vi håber derfor, at ev…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:index&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>index</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:index&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet

Version 2.9.20060510 - 2020-12-31

Hanne Munkholm

Peter Toft

 Ophavsret © 2000-2005 Hanne Munkholm og Peter Toft under “Åben dokumentlicens (ÅDL) - version 1.0”.

 Dette er en bog om Linux netværkssikkerhed. Emner som root-adgang, netværksservices, firewalls, sikker netværkskommunikation bliver behandlet.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:inetd-slaa-fra&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>inetd-slaa-fra</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:inetd-slaa-fra&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 2. Netværkssikkerhed - Services  næste 
----------

2.3. Hvilke inetd services skal jeg slå fra?

 Hvilke services, der kan undværes på dit system, afhænger af hvad det skal bruges til, og det er dig selv der må afgøre det. Men vi vil gennemgå de mest almindelige services, hvad de gør, om de er usikre, og hvad de evt. kan erstattes af.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:linux-firewalling&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>linux-firewalling</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:linux-firewalling&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 6. Firewall på Linux

6.1. Hvad er en firewall?

 At forbinde sin virksomheds eller sit kollegiums lokale computernetværk direkte til internettet kan være en risikabel ting at gøre, for man åbner jo for trafik begge veje, altså også for trafik ind på det lokale netværk. Hvis man uden videre forbinder sit lokale netværk til internettet, kan man blive udsat for, at andre trænger …</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:linux-som-firewall&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>linux-som-firewall</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:linux-som-firewall&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Firewall på Linux  næste 
----------

6.5. Linux som firewall

 I dette afsnit ser vi på Linux-kernens netfilter modul og hvad man kan gøre med det. Det er en forudsætning, at man kender til begreberne IP-adresse, netværksadresse, netmaske, routing og</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:password-valg&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>password-valg</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:password-valg&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 3. Root access - hvem, hvordan og hvorfor ikke?  næste 
----------

3.2. Valg af password

 Det er vigtigt at hemmeligholde sine passwords - især sit root password. På en Linux-maskine logger man ind med et bruger-id såsom</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:protokoller-og-porte&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>protokoller-og-porte</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:protokoller-og-porte&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 2. Netværkssikkerhed - Services  næste 
----------

2.2. Netværksprotokoller og porte

 Før vi ser nærmere på, hvad Linux-maskinen kan servicere for et netværk, så lad os lige træde et skridt tilbage og se på, hvordan systemet er bygget op.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:remote-login&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>remote-login</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:remote-login&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 4. Remote login og netværksaflytning

 En af de store styrker ved et Linux-system (eller et andet Unix-system) er, at man kan administrere den fra en anden maskine via netværk. For at være kompatibel med alle andre UNIX varianter følger de gode gamle værktøjer</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:root-access&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>root-access</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:root-access&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 3. Root access - hvem, hvordan og hvorfor ikke?

 Når en bruger for første gang skal til at anvende Linux (eller en anden UNIX), så det kan måske være svært at forstå, hvorfor man ikke skal være logget ind som systemadministrator - dvs. brugeren root - hele tiden. Dette vil vi starte dette kapitel med at diskutere. Derefter vil vi se på fornuftig håndtering af root rettigheder.…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:rpc-og-portmap&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>rpc-og-portmap</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:rpc-og-portmap&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 2. Netværkssikkerhed - Services  næste 
----------

2.4. RPC og portmap

 Ud over services, som konfigureres via/etc/xinetd.d, er der en klasse af services, som anvender RPC - Remote Procedure call. Vi vil se lidt på RPC og de mest kendte RPC-baserede services.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:rpm-va&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>rpm-va</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:rpm-va&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Har du haft net-indbrud?  næste 
----------

5.2. rpm -Va

 Med Linux-distributionerne SuSE, Caldera Open Linux, Mandrake og Red Hat følger programmet “rpm”</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sendmail&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sendmail</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sendmail&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 2. Netværkssikkerhed - Services  næste 
----------

2.6. Sendmail

 Sendmail er en MTA (Mail Transfer Agent). Den bruges til at dirigere post rundt på systemet og lytter normalt også på smtp porten. Sendmail er et meget komplekst program at sætte op og meget komplekst at forstå. Hvis du er begynder, vil vi anbefale, at du ikke begynder at sætte dig dybdegående ind i sendmail lige nu, medmindre du h…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:services&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>services</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:services&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 2. Netværkssikkerhed - Services

2.1. TCP/IP-services

 En Linux-maskine er bygget til netværksbrug. Hvis der ikke er noget netværk, laver den bare et for sig selv. Uanset om din Linux-maskine er på et netværk eller ej, tilbyder den en række netværkstjenester.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikker-net-trafik&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikker-net-trafik</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikker-net-trafik&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Remote login og netværksaflytning  næste 
----------

4.2. Nem og sikker netværkstrafik

 Hvis der er risiko for, at andre lytter med på netværkstrafikken, er der behov for erstatningsprogrammer for</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-apprevhist&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-apprevhist</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-apprevhist&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Appendiks A. Revisionshistorie for bogen

 Denne bog er skabt ud fra de seks artikler om introduktion til sikkerhed skrevet af Hanne Munkholm og Peter Toft, der kan findes på[</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-forord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-forord</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-forord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Forord

 Dette er en bog samlet ud fra en serie på 6 artikler om sikkerhed på Linux, som kan findes på[&lt;http://www.sslug.dk/artikler/Linux_sikkerhed&gt;|&lt;http://www.sslug.dk/artikler/Linux_sikkerhed]&gt;.

 For få år siden var computersikkerhed et emne, de færreste behøvede at tænke på. Med den hastigt voksende udbredelse af internettet i dag er det et område, man ikke længere kan tillade si…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-hardening&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-hardening</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-hardening&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Firewall på Linux  næste 
----------

6.9. System hærdning

 Hærdning af kernen er relevant på en firewall. Man kan for eksempel tilføje flg. til sit firewall script:</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-introduktion&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-introduktion</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-introduktion&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 1. Introduktion til sikkerhed

1.1. Hvorfor er netværk usikkert?

 Din maskine har ofte en del netværksservices åbne på forskellige “porte</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-ophavsret&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-ophavsret</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-ophavsret&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

2. Ophavsret

 Denne bog er skrevet af Linux-brugere til Linux-brugere. Store dele af bogen er skrevet eller redigeret af enkelte forfattere, hvilket er nævnt i revisions-historien til bogen.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-oversigt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-oversigt</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-oversigt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

3. Oversigt over bogen

	*  1. Introduktion til sikkerhed (Kapitel 1).

 I dette kapitel ser vi nærmere på, hvordan Linuxverdenen behandler sikkerhedsproblemer. Vi ser også på hvilke typer trusler, der findes, og nærmere på, hvor udsat dit system er for trusler imod sikkerheden.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-paa-mit-system&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-paa-mit-system</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-paa-mit-system&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 1. Introduktion til sikkerhed  næste 
----------

1.2. Har mit system sikkerhedsproblemer?

 Nu skal vi se på, hvor meget du udsætter din maskine for, når du tilslutter den til internettet. Vi tager udgangspunkt i en Linux-maskine, som har en netværksopkobling enten via modem eller fast forbindelse. Det er reelt ikke så vigtigt, at det er en Linux-maskine - alle systemer med netværk har samme karak…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-tak&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-tak</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-tak&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

5. Vi siger tak for hjælpen

 Vi har haft stor glæde af mange SSLUG-medlemmers støtte, rettelser og forslag til forbedringer - bliv ved med dette. Specielt vil vi nævne:</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-typografi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-typografi</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-typografi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

6. Typografi

 Vi vil afslutte indledningen med at nævne den anvendte typografi.

	*  Navne på filer og kataloger skrevet somfoo.bar
	*  Kommandoer, du udfører ved at taste, skrives som</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-virkemaader&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-virkemaader</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-virkemaader&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Firewall på Linux  næste 
----------

6.4. Firewallens virkemåder

 Som sagt kan en Linux-pc fungere som firewall og router. En firewall-router er dog ofte en dedikeret, flad boks, som egentlig er et diskløst system, der kan fjernstyres fra en anden computer. Der fås billige routere til mindre virksomheder og private net, og der fås også store routere med mange stik, som kan håndtere meget store…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-xconf-netfilt-help&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed-xconf-netfilt-help</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhed-xconf-netfilt-help&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Firewall på Linux  næste 
----------

6.8. Oversættelse af xconfig netfilter configuration help tekst.

 Netfilter er en række faciliteter til at filtrere og berarbejde de pakker, som kommer igennem din Linux box.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhedsreferencer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhedsreferencer</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikkerhedsreferencer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 1. Introduktion til sikkerhed  næste 
----------

1.4. Referencer

 Gode steder at starte

	*  Linux Administrator&#039;s Security Guide (LASG) by Kurt Seifried. Denne bog er guld værd - og kan findes på[</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikring-af-min-maskine&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikring-af-min-maskine</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:sikring-af-min-maskine&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 1. Introduktion til sikkerhed  næste 
----------

1.3. Hvordan sikrer jeg min maskine?

 Hold din maskine ajour med sikkerhedsrettelser. Du kan følge med på diverse postlister/nyhedsgrupper om sikkerhed, og websider - se mere i</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:skanning-af-filsystem&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>skanning-af-filsystem</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:skanning-af-filsystem&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Har du haft net-indbrud?  næste 
----------

5.5. Generelt om skanning af filsystemet

 Ofte benyttede programmer til at skanne filsystemet kan findes på:

	*</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:stikord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>stikord</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:stikord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige     
----------

Stikordsregister

Symboler

/etc/hosts.allow,Adgang til din maskine/etc/hosts.deny,Adgang til din maskine/etc/services,NetvÃ¦rksprotokoller og porte/etc/xinetd.d,Inetd/etc/xinetd.d/,Epilog/var/log/maillog,/var/log/maillog/var/log/messages,/var/log/messages/var/log/secure,</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:suid-root&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>suid-root</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:suid-root&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 3. Root access - hvem, hvordan og hvorfor ikke?  næste 
----------

3.3. SUID root programmer

 SUID betyder, at et program kører “som sin ejer”, og ikke “</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:tripwire&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>tripwire</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:sikkerhed:tripwire&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux - Friheden til sikkerhed på internettet: Version 2.9.20060510 - 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Har du haft net-indbrud?  næste 
----------

5.3. Tripwire

 Tripwire fra 1992, skabt af Eugene Spafford og Gene Kim, og kildeteksten stod fra begyndelsen til rådighed for brugerne. Siden dengang har en kvart million brugere downloadet</description>
    </item>
</rdf:RDF>
