<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.8" -->
<?xml-stylesheet href="https://wiki.smarken.dk/lib/exe/css.php?s=feed" type="text/css"?>
<rdf:RDF
    xmlns="http://purl.org/rss/1.0/"
    xmlns:rdf="http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#"
    xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
    xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/">
    <channel rdf:about="https://wiki.smarken.dk/feed.php">
        <title>wiki.smarken.dk - linuxbog:unix</title>
        <description></description>
        <link>https://wiki.smarken.dk/</link>
        <image rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/lib/exe/fetch.php?media=wiki:dokuwiki.svg" />
       <dc:date>2026-11-15T09:05:10+00:00</dc:date>
        <items>
            <rdf:Seq>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:andreeditorer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:basal-unix&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:editorer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:emacs&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:email&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:fax&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:index&amp;rev=1794628500&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:joker-redir-kanaler&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:kommandofortolkere-linux&amp;rev=1794649794&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:linux-netvaerk-klient&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mcedit&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:miljoevar&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mutt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mv-rm&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:nedit&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:nem-firewall&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:netbooks&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:news-reader&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:process&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:rette-tekstfiler&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:shell-script&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:shells-under-linux&amp;rev=1794651776&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:sikkerhed&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:stikord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:terminalen&amp;rev=1794650092&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-adgangsstyring&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-appendiks-kommandoer-pakker&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-appendiks-kommandooversigt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-apprevhist&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-brugsanvisninger-info&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-brugsanvisninger&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-irc&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-linuxbog-serien&amp;rev=1794581635&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-mere&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-omos&amp;rev=1794628672&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-ophavsret&amp;rev=1794628569&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-ordliste&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-post-pine&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-post&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-tak&amp;rev=1794628810&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-typografi&amp;rev=1794649462&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-nn&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-slrn&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-tin&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web-lynx&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web-wget&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unixforord&amp;rev=1794581436&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:vi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:videre-med-shells&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:videre-med-unix&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:vis&amp;rev=1794574042&amp;do=diff"/>
                <rdf:li rdf:resource="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:x134&amp;rev=1794649565&amp;do=diff"/>
            </rdf:Seq>
        </items>
    </channel>
    <image rdf:about="https://wiki.smarken.dk/lib/exe/fetch.php?media=wiki:dokuwiki.svg">
        <title>wiki.smarken.dk</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/</link>
        <url>https://wiki.smarken.dk/lib/exe/fetch.php?media=wiki:dokuwiki.svg</url>
    </image>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:andreeditorer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>andreeditorer</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:andreeditorer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Teksteditorer  næste 
----------

5.6. Andre teksteditorer

 Til Linux findes også vim , som er en udvidelse af vi bl.a. med farver, når du redigerer C-kode.

 Lidt større editorer er</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:basal-unix&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>basal-unix</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:basal-unix&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 4. Basal Unix

4.1. Hvad ligger hvor på en Linux-maskine

 En af de ting der karakteriserer Unix (og måske i endnu højere grad Linux) er en idé om at alle ressourcer der er tilgængelige på systemet skal kunne betragtes på samme måde - som filer. Det gælder både egentlige filer på harddiske i computeren, selve harddisken (praktisk når den skal formatteres), systemets virtuelle konsoller, hu…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:editorer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>editorer</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:editorer&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 5. Teksteditorer

 I Linux er tekstbehandling ofte nødvendig. F.eks. når opsætningsfiler skal tilrettes. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan tekster kan manipuleres med forskellige teksteditorer. Hvilke muligheder giver de forskellige teksteditorer? Hvilke begrænsninger har de enkelte teksteditorer? Hvornår skal jeg bruge</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:emacs&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>emacs</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:emacs&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Teksteditorer  næste 
----------

5.5. Emacs

 I en klasse for sig selv er Emacs ( emacs ) og søsterprogrammet XEmacs ( xemacs ), som begge kan utroligt mange ting, men kræver meget hukommelse (den kørbare fil i X-udgave er på ca. 2,3 Mb). XEmacs er relativt enkel at bruge, idet der er både menuer og kommandoer – Emacs har ikke helt så smarte knapper, men kun tekstmenuer. Desværre følger kun Emacs og ikke X…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:email&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>email</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:email&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 10. Linux og netværk – klientsiden  næste 
----------

10.2. E-post

 Til at læse e-breve kan du på næsten alle Unix-systemer finde programmet mail , som er meget simpelt. Skrives f.eks.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:fax&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>fax</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:fax&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 10. Linux og netværk – klientsiden  næste 
----------

10.6. FAX under Linux

 Der findes en del programmer til at sende og modtage FAX under Linux. Se mere på[&lt;http://www.ibiblio.org/pub/Linux/apps/serialcomm/fax/&gt;|org/pub/Linux/apps/serialcomm/fax/].</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:index&amp;rev=1794628500&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T03:55:00+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>index</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:index&amp;rev=1794628500&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix

Version 1.8.20060212 – 2020-12-31

Peter Toft

og mange andre

 Ophavsret © 2001-2005 Forfatterne har ophavsret til bogen, men udgiver den under “Åben dokumentlicens (ÅDL) - version 1.0”.

 I denne bog gennemgås Unix for begyndere, så brugeren kan begå sig på en Linuxmaskine. Desuden gennemgås netværksopsætning for en hjemmebruger.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:joker-redir-kanaler&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>joker-redir-kanaler</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:joker-redir-kanaler&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.4. Jokertegn, omdirigering og kanaler

 Vi vil i dette afsnit se på et par af systemets mere smarte funktioner, som gør livet lettere for dig som bruger.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:kommandofortolkere-linux&amp;rev=1794649794&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T09:49:54+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>kommandofortolkere-linux</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:kommandofortolkere-linux&amp;rev=1794649794&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 1. Linux i teksttilstand

 Linux er et unix-lignende styresystem. Unix&#039; historie går tilbage til slutningen af 1960&#039;erne, hvor en gruppe forskere ved AT&amp;T&#039;s forskningslaboratorium eksperimenterede med computerens uanede muligheder. En af de grundlæggende ideer i Unix er at det skal være let at kombinere mange små programmer til større løsninger.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:linux-netvaerk-klient&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>linux-netvaerk-klient</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:linux-netvaerk-klient&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 10. Linux og netværk – klientsiden

 I dette kapitel vil vi se på klientsiden af netværk.

 En vigtig start-kommentar, som kunne stå mange steder i denne bog er at der med Linux-kerne 2.4 (f.eks. Red Hat 7.3 og Mandrake 8.2) er problemer med at få tilgang til alle hjemmesider – det er et problem som er forstået nu, se f.eks.[</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mcedit&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>mcedit</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mcedit&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Teksteditorer  næste 
----------

5.2. mcedit

 Programmet mcedit er teksteditoren som hører til filhåndteringsprogrammet Midnight Commander (en Norton Commander efterligning, som kaldes med</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:miljoevar&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>miljoevar</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:miljoevar&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.6. $variable, export og env

 I Unix (og dermed Linux) bruger man ofte systemvariable (eng. “environment variables”) til at gemme vigtig opsætningsinformation for de enkelte programmer eller for hele systemets virkemåde. Prøv f.eks. at skrive:</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mutt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>mutt</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mutt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Post  næste 
----------

6.2. Mutt

 Mutt er et populært tekstbaseret postprogram. Det følger sandsyndligvis med din linuxdistribution, men er det ikke tilfældet kan det hentes fra[</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mv-rm&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>mv-rm</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:mv-rm&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.3. Oprette, kopiere, flytte og slette filer og kataloger

 Du har allerede set, hvordan du kan kopiere filer og se indholdet af dem. Nu kan det tænkes, at du finder ud af, at en fil skal have et andet navn, dvs. den skal omdøbes. Til det formål har du kommandoen</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:nedit&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>nedit</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:nedit&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Teksteditorer  næste 
----------

5.3. nedit

 Hvis du er ude efter en enkel editor, som ikke kræver ret meget tilvænning, bør du se på nedit , som følger med SuSE, men ikke Red Hat. (Begge kører RPM-format, så det er ofte muligt at installere fra en SuSE-cd-rom på en Red Hat maskine).</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:nem-firewall&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>nem-firewall</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:nem-firewall&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 10. Linux og netværk – klientsiden  næste 
----------

10.4. Nem brandmur med Red Hat

 Er din maskine på internettet i lang tid ad gangen, så bør du have en brandmur på din maskine. Vil du vide mere, så læs</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:netbooks&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>netbooks</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:netbooks&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 10. Linux og netværk – klientsiden  næste 
----------

10.7. Bøger om netværk

 Netværk er et stort og kompliceret emne, som det ikke er muligt at dække på andet end den mest nødtørftige måde på den plads, der er brugt her. Hvis du har lyst til at lære mere, kan nedenstående bøger anbefales.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:news-reader&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>news-reader</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:news-reader&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 10. Linux og netværk – klientsiden  næste 
----------

10.5. Nyhedslæsere/NNTP-klienter

 Vi prøver her at give en introduktion til en række tekstbaserede nyhedslæsere (eng. »news readers), altså programmer til at læse nyhedsgrupper – både på Usenet og organisationer som SSLUG&#039;s egne nyhedsgrupper.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:process&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>process</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:process&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.5. Proces-kontrol

 Når du starter et program op, bliver det til et kørende program. Et kørende program kaldes i Unix-sammenhænge for en proces (eng.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:rette-tekstfiler&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>rette-tekstfiler</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:rette-tekstfiler&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.7. Rette i tekstfiler

 Indtil videre har du set, hvordan du kan manipulere filer, men det er ofte meget nyttigt at kunne redigere i en tekstfil. Se</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:shell-script&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>shell-script</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:shell-script&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.9. Shell script

 Skal man udføre mange kommandoer efter hinanden eller vil man have en anden bruger til at gøre det, kan det med fordel betale sig at lære at skrive shell scripts. I</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:shells-under-linux&amp;rev=1794651776&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T10:22:56+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>shells-under-linux</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:shells-under-linux&amp;rev=1794651776&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 1. Linux i teksttilstand  næste 
----------

1.3. Kommandofortolkerne

 En kommandofortolker er et program som brugeren kan bruge til at kommunikere med styresystemet. Den vil typisk kunne bruges til at starte andre programmer, til at styre hvordan data skal kanaliseres fra program til program og til at undersøge systemets tilstand.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:sikkerhed&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>sikkerhed</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:sikkerhed&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 10. Linux og netværk – klientsiden  næste 
----------

10.3. Internet-sikkerhed

 Da man designede internettet for mange år siden, fandtes crackere ikke, og man havde ikke fantasi til at forestille sig nutidens avancerede internet-kriminalitet. Fakta er, at det meste internet-kommunikation sendes i klar tekst – inklusiv login-navne og tilhørende adgangskoder. Derfor skal man passe på, hvis man skal lave login …</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:stikord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>stikord</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:stikord&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige     
----------

Stikordsregister

Symboler

$,$variable, export og env$DISPLAY,$variable, export og env$HOME,$variable, export og env$PATH,$variable, export og env$SHELL,$variable, export og env&amp;,At kÃ¸re programmer i baggrunden&amp;&amp;,KÃ¸r flere programmer efter hinanden&gt;,Omdirigering,KÃ¸r flere programmer efter hinanden&gt;&gt;,Omdirigering&lt;,Omdirigering&lt;( ),Proces substituering( ),Start en sub-shell pÃ¥ kommandolinjen*jokerte…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:terminalen&amp;rev=1794650092&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T09:54:52+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>terminalen</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:terminalen&amp;rev=1794650092&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 1. Linux i teksttilstand  næste 
----------

1.2. Terminalvinduer

 Hvis du ikke er meget for kun at arbejde med tekstbaserede programmer (de er for eksempel ikke praktiske til at vise billeder) har du brug for at kunne få en kommandolinje frem inde i det grafikbaserede system (der hedder</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-adgangsstyring&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-adgangsstyring</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-adgangsstyring&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 3. Adgangsstyring

 I Unix har man mulighed for at styre hvilke brugere der har adgang til at gøre bestemte ting og se bestemte data. Brugerne er opdelt i et hierarki med to niveauer. Øverst er der systemadministratoren (bruger nummer nul) der typisk, men ikke nødvendigvis, har brugernavnet</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-appendiks-kommandoer-pakker&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-appendiks-kommandoer-pakker</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-appendiks-kommandoer-pakker&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Appendiks B. Hvilke kommandoer kommer i hvilke pakker

 Denne oversigt er beregnet til at hjælpe dig, hvis der mangler en kommando fra et af bogens eksempler på det system du bruger. Her kan du slå op, hvilken pakke du skal bede din systemadministrator om at installere, for at få adgang til en specifik kommando.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-appendiks-kommandooversigt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-appendiks-kommandooversigt</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-appendiks-kommandooversigt&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Appendiks A. Oversigt over de vigtigste Unix-kommandoer

 Oversigt over de mest almindelige Unix kommandoer.

 Tabel A-1. Brugsanvisninger
 man  Hjælp til enkelte kommandoer</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-apprevhist&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-apprevhist</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-apprevhist&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Appendiks C. Revisionshistorie for bogen

 Igennem tiden har bogen “Linux – friheden til vælge Unix” udviklet sig meget. Vi frigiver ofte nye versioner, når der er kommer en del rettelser ind, eller nye afsnit er blevet skrevet. Kommentarer, ris og ros, og specielt fejl og mangler bedes sendt tillinuxbog@sslug.dk, men er du medlem af SSLUG, så skriv tilsslug-bog@sslug.dk. Alle kan bidrage – se om …</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-brugsanvisninger-info&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-brugsanvisninger-info</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-brugsanvisninger-info&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 2. Brugsanvisninger  næste 
----------

2.2. **info** -systemet

 Hvis brugsanvisningen til et program, for eksempel mutt , findes i info -formatet (det er desværre aldrig til at vide før man prøver), så vil kommandoen:</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-brugsanvisninger&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-brugsanvisninger</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-brugsanvisninger&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 2. Brugsanvisninger

 I Linux og Unix er der nutildags desværre lidt af et rod med flere forskellige formater af brugsanvisninger:

	*  man -formatet er det officielle system til brugsanvisninger på Unix.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-irc&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-irc</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-irc&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 9. IRC

 Gennemgang af en række tekstbaserede IRC-programmer.

----------
 forrige  hjem  næste  Tin    Linux og netværk – klientsiden</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-linuxbog-serien&amp;rev=1794581635&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T14:53:55+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-linuxbog-serien</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-linuxbog-serien&amp;rev=1794581635&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

2. Linux-bøgerne

 Bogen er en del af en serie, som kan findes på[&lt;http://linuxbog.schou.dk/&gt;|&lt;http://linuxbog.schou.dk/]&gt; (original html  version)

	*  Linux – Friheden til at vælge installation – Om at installere Linux.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-mere&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-mere</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-mere&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.8. Flere Unix-kommandoer

 I dette appendiks vil vi gennemgå en række Unix/Linux-kommandoer. Gennemgangen er overfladisk, men du kan finde flere oplysninger i programmernes brugsanvisninger. Desuden er[</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-omos&amp;rev=1794628672&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T03:57:52+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-omos</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-omos&amp;rev=1794628672&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

4. Om forfatterne og bogens historie

 Bogen er redigeret af Peter Toft, mens den bygger på store dele af “Linux – Friheden til at vælge” fra 1998, skrevet af Peter Toft, Kenneth Geisshirt og Snebjørn Andersen. De sidste to har skrevet store dele af bogen.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-ophavsret&amp;rev=1794628569&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T03:56:09+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-ophavsret</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-ophavsret&amp;rev=1794628569&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

3. Ophavsret

 Denne bog er skrevet af Linux-brugere til Linux-brugere. Store dele af bogen er skrevet eller redigeret af enkelte forfattere, hvilket er nævnt i revisions-historien til bogen.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-ordliste&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-ordliste</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-ordliste&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Ordliste

 Linux Standard Base  [&lt;http://www.linuxbase.org/&gt;|Linux Standard Base]er et forsøg på at lave en fælles specifikation for hvordan en linux-distribution skal se ud, primært set fra en uafhængig softwareleverandørs synsvinkel.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-post-pine&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-post-pine</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-post-pine&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 6. Post  næste 
----------

6.3. Pine

 Pine er et tekstbaseret postprogram. Det er ikke rigtig Open Source, men man kan få kildeteksten til programmet og det fungerer på de fleste Unix-systemer.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-post&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-post</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-post&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 6. Post

 Gennemgang af en række tekstbaserede postprogrammer.

6.1. Gnus

 Gnus er et postprogram der er indlejret i Emacs. Det kommer med de fleste Linux-distributioner.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-tak&amp;rev=1794628810&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T04:00:10+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-tak</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-tak&amp;rev=1794628810&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

5. Vi siger tak for hjælpen

 Vi har haft stor glæde af mange SSLUG-medlemmers støtte, rettelser og forslag til forbedringer – bliv ved med dette. Specielt vil vi nævne:</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-typografi&amp;rev=1794649462&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T09:44:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-typografi</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-typografi&amp;rev=1794649462&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

6. Typografi

 Vi vil afslutte indledningen med at nævne den anvendte typografi.

	*  Navne på filer og kataloger vises som foo.bar
	*  Kommandoer, du udfører ved at skrive dem på en kommandolinje, vises som</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-nn&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-usenet-nn</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-nn&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 8. Usenet  næste 
----------

8.2. NN (No News ...)

 ... lidt om NN som nyhedslæser ...

----------
 forrige  hjem  næste  Usenet  op  Slrn</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-slrn&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-usenet-slrn</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-slrn&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 8. Usenet  næste 
----------

8.3. Slrn

 Der er mange forskellige nyhedslæsere. Én af dem er slrn og den kommer med så godt som alle Linux-distributioner. Den startes ved at skrive</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-tin&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-usenet-tin</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet-tin&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 8. Usenet  næste 
----------

8.4. Tin

 Tin er et tekstbaseret postprogram. ...

----------
 forrige  hjem  næste  Slrn  op  IRC</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-usenet</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-usenet&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 8. Usenet

 Gennemgang af en række tekstbaserede nyhedslæsere.

8.1. Gnus

 Gnus er en nyhedslæser der er indlejret i Emacs. Det kommer med de fleste Linux-distributioner.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web-lynx&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-web-lynx</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web-lynx&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 7. Web  næste 
----------

7.2. Lynx

 Kan du undvære grafik, bør du kende lynx , som er en tekstbaseret web-browser, som faktisk er ret anvendelig – pånær ved klikbare billeder. Grafik hentes kun (til disk), hvis dette vælges. Lynx er smart, hvis du har en langsom netforbindelse, eller hvis du vil lave applikationer, som automatisk skal kunne hente</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web-wget&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-web-wget</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web-wget&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 7. Web  næste 
----------

7.3. Wget

 Umiddelbart skulle man ikke mene at et tekst-baseret program som wget kunne være interessant at anvende til at hente filer fra internettet. Skal man lave en hel kopi af en hjemmeside med undersider så er det ikke sjovt at lave bare med en browser. Tilsvarende kan det være fedt at hente en del af en ISO-fil på 600</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unix-web</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unix-web&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Kapitel 7. Web

 Gennemgang af en række tekstbaserede webbrowsere.

7.1. Links

 Kan du undvære grafik, bør du kende links , som er en tekstbaseret web-browser, som faktisk er ret anvendelig – pånær ved klikbare billeder. Grafik hentes kun (til disk), hvis dette vælges. Links er smart, hvis du har en langsom netforbindelse, eller hvis du vil lave applikationer, som automatisk skal kunne hente…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unixforord&amp;rev=1794581436&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T14:50:36+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>unixforord</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:unixforord&amp;rev=1794581436&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige    næste 
----------

Forord

1. Lær Unix

 I denne bog tager vi fat på unix-kundskaber. Der er ikke de store forudsætninger for at læse denne bog. Bogen er skabt ud fra “Linux – Friheden til at vælge</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:vi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>vi</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:vi&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 5. Teksteditorer  næste 
----------

5.4. Den klassiske Unix-editor vi

 Indtil videre har du set, hvordan du kan manipulere filer, men det er ofte meget nyttigt at kunne redigere i en tekstfil.</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:videre-med-shells&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>videre-med-shells</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:videre-med-shells&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 1. Linux i teksttilstand  næste 
----------

1.4. Læs videre om emnet

 Der er udgivet masser af bøger om kommandofortolkere – i høj grad fra forlaget O&#039;Reilly – se mere på[</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:videre-med-unix&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>videre-med-unix</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:videre-med-unix&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.10. Videre med Linux

 Vi har vist en masse Linux-kommandoer, men dermed skal du ikke tro, at vi har vist dig alle muligheder i Linux. Dette kapitel yder på ingen måde Linux og Unix retfærdighed. Der er meget at lære, men fordelen er, at du hele tiden lærer noget nyt, men ikke behøver at være ekspert for at komme i gang. Der findes naturligvis et hav af bøger om Unix generel…</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:vis&amp;rev=1794574042&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-13T12:47:22+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>vis</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:vis&amp;rev=1794574042&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Kapitel 4. Basal Unix  næste 
----------

4.2. Se indholdet af filer og kataloger

 Indtil nu har du arbejdet med filer, men du har stadig ikke set på deres indhold. Indholdet af tekstfiler kan let vises. Kommandoen</description>
    </item>
    <item rdf:about="https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:x134&amp;rev=1794649565&amp;do=diff">
        <dc:format>text/html</dc:format>
        <dc:date>2026-11-14T09:46:05+00:00</dc:date>
        <dc:creator>Anonymous (anonymous@undisclosed.example.com)</dc:creator>
        <title>x134</title>
        <link>https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=linuxbog:unix:x134&amp;rev=1794649565&amp;do=diff</link>
        <description>Linux – Friheden til at lære Unix: Version 1.8.20060212 – 2020-12-31  forrige  Forord  næste 
----------

7. Eksemplerne

 Hvis du mangler en kommando til et eksempel på dit system, så kan du i appendiks Appendiks B slå op, hvilken pakke kommandoen kommer i på forskellige systemer, så du kan bede din systemadministrator om at installere den.</description>
    </item>
</rdf:RDF>
